Atlantis Rejser med ny destination
25. januar 2012
Som noget nyt får alle vestdanskere mulighed for at rejse med Atlantis Rejser til feriedestinationen Taba i Egypten.
Taba er en mindre, egyptisk lokalitet mellem Sinai-bjergenes kantede silhuetter og Aqaba-bugtens klare, blå vand. Omgivet af palmer og en smuk, bred sandstrand ligger hotelbyen Taba Heights. Byen har sit eget lille centrum med restauranter, forretninger og caféer. Der er ikke det vilde natteliv men til gengæld fred, ro og gode hoteller med dejlige strande og masser af faciliteter.
Taba er samtidig det perfekte udgangspunkt for en række spændende udflugter. Der er noget for enhver smag, uanset om man vil udforske oldtiden i den gemte by Petra, svømme med delfiner i Eilat, spise middag i Sinai med beduinerne eller måske besøge to af verdens mest kendte byer Cairo, hvor pyramiderne kan besigtiges, eller Jerusalem, der er hjemby for Grædemuren. Det ligger alt sammen inden for behagelig rækkevidde.
Tag med Atlantis Rejser en uge til Taba f.eks. den 3. marts fra kr. 3.499.
Læs mere om Taba og de andre dejlige egyptiske destinationer på selskabets hjemmeside www.atlantisrejser.dk.


