Reglerne, for hvor meget bagage man må medbringe uden at skulle betale for overvægt, varierer fra flyselskab til flyselskab. Forhør derfor hos rejsebureauet om de præcise regler vedrørende den aktuelle flyvning.
Vær opmærksom på, at af hensyn til håndtering, lastning og losning er den maksimale vægt pr. stk. bagage 32 kg og målene må ikke overstige 95 cm på den ene side og 55 cm på den anden.
Golfudstyr, cykler o.l. Der skal som hovedregel betales ekstra for golfudstyr, cykler, windsurfer- og dykkerudstyr o.l. Priserne varierer fra flyselskab til flyselskab.
Emballering Skal du have omfangsrigt/tungt sportsudstyr med på rejsen, skal du meddele dette allerede ved køb af flybilletten, hvadenten den købes hos flyselskabet eller i et rejsebureau. Almindeligvis skal sådant udstyr være emballeret.
Sportsudstyr kan med fordel emballeres i de specielle Airshells-beskyttelsestasker, se nærmere om denne mulighed - klik her.
Ved anden emballering/indpakning af sportsudstyr gælder ovenstående regler stadig.
Overstiger udstyret disse mål, skal det sendes som fragt. Kontakt evt. Cargo Center Billund på telefon 76 50 51 51 for oplysning om speditør.