Firmaoprettelse, kendt leverandør m.m.

Hvad der skal til for at få adgang til lufthavnens områder Grundet Covid-19 har vi, i en midlertidig periode, begrænset åbningstid for udlevering af ID-kort. Det er muligt at afhente på følgende dage: Tirsdag kl. 09.00 – 12.00 Torsdag kl. 09.00 – 12.00

For at I, som firma, kan få adgang til Billund Lufthavns afspærrede områder, skal der være et operationelt formål.

Derfor skal firmaet registreres i vores register via denne blanket, som skal udfyldes med informationer om virksomheden, formålet med behovet for adgang samt oplysninger de ansvarlige for medarbejderne i forhold til ansøgningerne omkring id-kort og bilpas.

 

Underskriftsblanket

Den udfyldte blanket sendes til HR enten via mail i pdf format til godkendelser@bll.dk eller pr. post til Billund Lufthavn att.: HR, Passagerterminalen 10, 7190 Billund Airport.

 

Adgangs for personer, køretøjer og leverancer (varer, reservedele m.m.)

Der skal gives personlige adgangskort (id-kort) til alle medarbejdere, som har behov for at komme ind på lufthavnens afspærrede områder. Læs mere om id-kort her.

Hvis der er behov for at tage køretøjer med ind på området, skal dette ligeledes godkendes af lufthavnen – læs mere om færdsel og køretøjer her.

Hvis der er behov for at tage lufthavnsleverancer og/eller flyforsyninger (varer, reservedele m.m.) med ind på det særligt security beskyttede område (blandt andet omkring flyene og i de adgangsbeskyttede områder i terminalen), skal der foreligge en særlig tilladelse herfor.

For at få denne tilladelse er der en række forudsætninger, som skal være opfyldt af firmaet. Informationer om dette kan fås ved at kontakte Dorte Færgemann på mail: dfu@bll.dk eller telefon: +45 76 50 53 28.

OBS: Ændring i betalingsbetingelser

Pr. den 1. april 2020 vil firmaet blive faktureret pr. ansøgt ID-kort, som bliver godkendt af Politiet, og ikke som hidtil per udleveret ID-kort. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at kortet skal afhentes indenfor tre måneder fra Politiets godkendelsesdato.

Billund Airport

 

Information

 

HOLD AFSTAND

Beskyt dig selv og andre. Hold to meters afstand.

Følg sundhedsmyndighedernes anvisning om at holde en afstand på to meter til hinanden for at undgå smittespredning af COVID-19.

For information og vejledning angående din rejse beder vi dig kontakte dit flyselskab eller rejsebureau samt søge information på www.coronasmitte.dk og www.um.dk

FAQ⁉️

  • Flyene efter den 14. marts klokken 12 vil ikke blive afvist, men du bedes holde dig opdateret på bll.dk
  • Danske statsborgere vil altid kunne rejse ind og ud af landet, dog fraråder udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til hele verden
  • Fra den 14. Marts kl. 12 vil udlændinge kun kunne rejse ind i Danmark med anerkendelsesværdigt formål, hvis man for eksempel bor eller arbejder her