Id-kort og Awareness

Info om id-kort samt link til online-kursus om sikkerhed Grundet Covid-19 har vi, i en midlertidig periode, begrænset åbningstid for udlevering af ID-kort. Det er muligt at afhente på følgende dage: Tirsdag kl. 09.00 – 12.00 Torsdag kl. 09.00 – 12.00

For at søge om et id-kort til Billund Lufthavn skal firmaet være oprettet i lufthavnens register. Læs mere om oprettelse af firma ved at klikke her.

Når firmaet er oprettet, skal medarbejderen igennem følgende punkter for at få id-kort:

  1. Den ansvarlige for id-kort / bilpas udfylder i samarbejde med medarbejderen ansøgningen om id-kort, kan hentes via dette link.
  2. Før der kan udstedes id-kort, skal medarbejderen gennemgå Security Awareness e-learningsprogram. Det kan gøres fra alle computere med internetadgang på www.e-bll.dk. Medarbejderen opretter sin egen profil.
  3. Når ansøgningen er udfyldt, skal den + en farvekopi af billed-id (pas/kørekort) sendes til HR enten via mail i pdf-format til godkendelser@bll.dk eller pr. post til Billund Lufthavn, Passagerterminalen 10, 7190 Billund.
  4. HR sender derefter ansøgningen til godkendelse ved Midt – og Vestjyllands Politi i Holstebro.
  5. Når godkendelsen kommer retur fra politiet, vil I som virksomhed modtage en mail med information fra Hovedvagten. Vær opmærksom på, at godkendelsen er gældende i 3 måneder. Hvis ikke id-kortet er blevet afhentet indenfor dette tidsrum, skal der ansøges på ny.
  6. I kan som virksomhed oplyse den enkelte medarbejder, at de kan henvende sig i HR for at få udleveret sit nye id-kort. Medarbejderen skal huske at medbringe det billed-id, som er afleveret sammen med ansøgningen.

Udenlandske statsborgere (som har boet i Danmark mindre end 5 år) samt danskere (som er bosiddende eller har været bosiddende i udlandet indenfor de seneste 5 år) skal anskaffe en straffeattest fra udlandet for at kunne blive godkendt til et id-kort. Straffeattesten må ikke være mere end 1 måned gammel og skal være på skandinavisk, engelsk eller tysk. Ved andre sprog skal det oversættes af en godkendt translatør.

Der kan forventes en ekspeditionstid på maksimalt 14 dage.

Billund Airport

 

Information

 

HOLD AFSTAND

Beskyt dig selv og andre. Hold to meters afstand.

Følg sundhedsmyndighedernes anvisning om at holde en afstand på to meter til hinanden for at undgå smittespredning af COVID-19.

For information og vejledning angående din rejse beder vi dig kontakte dit flyselskab eller rejsebureau samt søge information på www.coronasmitte.dk og www.um.dk

FAQ⁉️

  • Flyene efter den 14. marts klokken 12 vil ikke blive afvist, men du bedes holde dig opdateret på bll.dk
  • Danske statsborgere vil altid kunne rejse ind og ud af landet, dog fraråder udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til hele verden
  • Fra den 14. Marts kl. 12 vil udlændinge kun kunne rejse ind i Danmark med anerkendelsesværdigt formål, hvis man for eksempel bor eller arbejder her