
Kiev
Betagende, forunderlig, besynderlig og eventyrlig glitrende - den ukrainske hovedstad rummer noget af det hele. Byen er et miks af funklende kirker og katedraler, gamle bygninger, unik arkitektur, charmerende gader, og ikke mindst en masse kunst og historie. Alt dette og mere til gør, at Kiev er et godt valg til et spændende city break med masser af seværdigheder. Om du er religiøs eller ej, er kirkerne med de gyldne kupler bestemt et besøg værd, mens byens største seværdighed, Pechersk Lavra, også kaldet Huleklostret, er et must see!