50-års fødselsdag fejres med 300 kvadratmeter blomsterlogo
Et 50-års jubilæum skal skydes i gang af intet mindre end den mest livsbekræftende tid på året; foråret. Det mener Billund Lufthavn, som sidste år satte tusindvis af blomsterløg i formen som lufthavnens jubilæumslogo. Nu står påskeliljerne i fuldt flor, og de gule forårsbebudere bliver til jubilæumsbebudere, når passagererne letter og lander i Billund Lufthavn.
- Blomsterlogoet er tænkt som et festligt symbol på vores jubilæum og får forhåbentligt forårshumøret frem i vores passagerer, når de flyver hen over det i forbindelse med, at de letter og lander i lufthavnen, siger Anders Nielsen, projekt- & udviklingschef i Billund Lufthavn.
Blomsterlogoet består af 13.400 gule påskeliljer og 2.500 hvide påskeliljer og er plantet i samarbejde med HedeDanmark.
Jubilæumsaktiviteter i hele 2014
Ud over at sætte blomsterløg i jorden, har Billund Lufthavn søsat en lang række markante aktiviteter for at fejre lufthavnens 50-års jubilæum. Her-iblandt et natløb på startbanen og en charterfest for 1.000 gæster. Indtæg-terne fra de forskellige jubilæumsaktiviteter går til Børnehjertefonden, der samler penge ind til fordel for hjertesyge børn og deres familier.
Fakta om Billund Lufthavn
- Åbnede i 1964 og fejrer 50-års jubilæum i 2014.
- Har i dag en passagerterminal på 40.000 m², der ekspederer 2,8 millioner passagerer om året.