NYHED: Direkte rute til Edinburgh

I landet kendt for sækkepiber, whisky og mangefarvede kilte findes den fascinerende storby Edinburgh, der med sin spændende historie og smukke omgivelser gør stort indtryk.

9. november 2018 14:21

Edinburgh har med sine mange historiske bygninger en særlig storslåethed over sig, mens byen samtidig har en skøn rolig og hyggelig stemning. Den er opdelt i to bydele med hver sin charme. I den middelalderlige bydel, Old Town, findes de hyggeligste brostensbelagte gader pakket af middelalderhuse, mens New Town er kendt for noget af det fineste Georgianske arkitektur. 

Den populære gade, Royal Mile, finder du i Old Town. Den starter ved byens mægtige hovedattraktion, Edinburgh Castle, og omgivet af pubber, cafeer, butikker og museer går gaden mod det kongelige slot og residens, Palace of Holyroodhouse. Går du den populære mile, kommer du desuden forbi den ikoniske katedral St. Giles samt den arkitektoniske skotske parlamentsbygning.  

Edinburgh er unik og helt ideel til et hyggeligt city break - og tager du dig tid til at besøge de mange seværdigheder, slappe af på en hyggelig pub, give dig hen til stemningen og gå skønne ture op til de imponerende udsigtspunkter, så vil byen fascinere og betage på helt fantastisk vis.

Fra den 4. april 2019 får du direkte adgang til selv at opleve dette, når Ryanair åbner en ny direkte rute til Edinburgh fra Billund Lufthavn.

 

Se tidstabel   Se destination

Billund Airport

 

Information

 

HOLD AFSTAND

Beskyt dig selv og andre. Hold to meters afstand.

Følg sundhedsmyndighedernes anvisning om at holde en afstand på to meter til hinanden for at undgå smittespredning af COVID-19.

For information og vejledning angående din rejse beder vi dig kontakte dit flyselskab eller rejsebureau samt søge information på www.coronasmitte.dk og www.um.dk

FAQ⁉️

  • Flyene efter den 14. marts klokken 12 vil ikke blive afvist, men du bedes holde dig opdateret på bll.dk
  • Danske statsborgere vil altid kunne rejse ind og ud af landet, dog fraråder udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til hele verden
  • Fra den 14. Marts kl. 12 vil udlændinge kun kunne rejse ind i Danmark med anerkendelsesværdigt formål, hvis man for eksempel bor eller arbejder her