NYHED: Laudamotion åbner rute fra Vestdanmark

Vestdanskerne er vilde med Wien! Nu bliver det endnu nemmere at komme til den smukke østrigske hovedstad Wien. Det sker når Laudamotion for første gang lander i Billund Lufthavn den 17. december 2019, og flyver direkte til Wien to gange ugentligt.

27. juni 2019 13:50

Den 17. december 2019 bliver dagen hvor vi endnu en gang får en ny flyhale på platformen. Det sker når Laudamotion for første gang lander i Billund Lufthavn og vil flyve direkte til den østrigske hovedstad Wien.

I Østrigs hovedstad forenes fortid og nutid på fascinerende vis. Byen har elegante caféer, storslåede bygninger, interessante museer – og så kan man naturligvis ikke færdes i Wien uden at ”støde ind i” Mozart og valsekongen Strauss. Når du rejser til Wien, kan du glæde dig til at gå ombord i spændende historie, kultur og shopping

Meget mere Wien
Laudamotion kommer til at flyve to gange ugentligt på henholdsvis tirsdage og lørdage - direkte mellem Billund - Wien.

Wizz Air flyver i forvejen direkte til Wien på onsdage og søndage. Vi får derfor 4 ugentlige flyvninger direkte til Wien, hvilket giver vestdanskerne endnu bedre muligheder for at flyve Billund - Wien.

Væksten fortsætter i Billund

I år leverer vi sammen med flyselskaberne 16 rutenyheder – og forventer seks procent flere passagerer i Billund. Samtidig har vi en ambitiøs vækstplan for fremtiden. Vi er en lufthavn for hele Vestdanmark og har et rent internationalt fokus.

 

Se tidstabel   Se destination