Marylebone London Dry Gin

Prisvindende gin i absolut verdensklasse. Marylebone Gin er en usædvanlig velafbalanceret gin, der passer til alle lejligheder. Et must-try for ginentusiaster.

13. august 2018 10:30
Marylebone Gin

 

Marylebone Gin er en enestående delikat og smagfuld London Dry Gin. Den produceres i London af Pleasure Gardens Distilling Co. Master Destiller er Johnny Neill – en mand med gin i årene. Han er 8. generation i en familie, der har fremstillet gin siden 1762. Hans oldefar var Master Destiller for Greenall Whitley og hans egen far arbejdede for brandet op gennem 70’erne. Johnny Neill selv betragtes i dag som en af verdens bedste Master Distillers.

 

Historien bag

Neill tilbragte som barn en stor del af sin tid i Marylebone Gardens i hjertet af London. Her blev han fascineret af havernes historie. Haverne er fra en tid, hvor de såkaldte London Pleasure Gardens var på deres højeste – helt tilbage i 1700’tallet i den georgiske æra. Marylebone Pleasure Gardens var besøgt af prinser og prinsesser, samfundets øverste og dets fattigste. Her var der klassisk musik og ballet kun få meter fra bokse- og hanekampe, fyrværkeri, gambling, tryllekunstnere og smukke haver.

 

 

Neills fascination og interesse for den gamle have blev starten på en idé. En idé der sidenhen skulle blive til Marylebone Gin. Tanken med Marylebone Gin er nemlig at lave en gin, som er baseret på planter fra den gamle have, og som repræsenterer sjælen af Marylebone Pleasure Gardens.

 

Fremstilling af Marylebone Gin

Destilleringsprocessen har sin egen lille historie. Størstedelen af al Marylebone Gin destilleres hos Thames Distillers. Her laves et koncentrat på 500 liter ad gangen i store stålkedler. Koncentratet blandes med neutral alkohol og vand for at nå den helt rigtige alkoholprocent. Det er herfra der eksporteres til størstedelen af de indenlandske og alle udenlandske markeder. Det er den gin, du og jeg drikker. Medmindre - du er eventyrlysten og tager turen til Marylebone Hotel. Her har Neill et lille miniature destilleri, hvor han fremstiller 50 liter ad gangen i et gammeldags pot still apparat af kobber.

 

Pot Still destilleringsapparat på Marylebone Hotel.

 

Hotellets gæster kan her se destilleringsprocessen fra første række. Ginnen herfra sælges kun i hotellets bar og hos nogle få lokale forhandlere. Det er et naturligt kuriosum for ginentusiaster, hvorvidt man kan smage forskel på den samme gin fra to så forskellige processer. Kobber- vs. stålkedel, koncentrat vs. færdig gin fra hotellet. Én ting er sikkert - ingredienserne er de samme - og en sand ginelsker vil drømme om at flyve fra Billund og over Vesterhavet for at smage begge.

 

Ingredienser og smag

Med en alkoholprocent på 50,2% er Marylebone Gin stærkere end typiske london dry gin. Den indeholder 13 forskellige ingredienser fra planterigets urter, buske og træer: enebær, kamille, citronmelisse, limeblomst, kryddernellike, grapefrugt, søde appelsiner, citron, kvanrod, lakridsrod, orrisrod, korianderfrø og cassiabark. Resultatet er en kompleks gin sprængfyldt med blomstrede topnoter, en stærk enebær, og en sød citrus- og grapefrugtsmag. Det hele slutter af med en lang varm aftagende finish af cassia, nelliker og lakrids.

 

International Guldvinder

Marylebone Gin er i absolut verdensklasse. Det blev i april 2018 slået fast med syvtommersøm, da den vandt en Double Gold Medal i kategorien ”Gin” ved San Francisco World Spirits Competition. En dobbelt guldmedalje gives kun, hvis samtlige dommere i panelet giver ”gold medal ratings” til en kandidat - en anerkendelse forbeholdt eliten.

For nyligt, 24 juli 2018 for at være præcis, blev den atter hædret. Denne gang ved International Wine & Spirit Competition med prisen Gold Outstanding 2018. Prædikatet Outstanding gives til dem, der stikker ekstra meget ud i forhold til de andre guldvindere. Dem der lige er ét niveau bedre.

Det solide håndværk kommer til udtryk i en ualmindelig blød og velafbalanceret gin, der passer til alle lejligheder. Perfekt med en skive lime i et stort glas med masser af is. Marylebone Gin er et must-try og en unik mulighed for alle rejsende i Billund Airport for at sikre sig en verdensklasse gin til en usædvanlig god pris.

 

Se produkt