Eksklusive bobler til festen

Vine og eksklusive bobler

Mousserende vin er en let alkoholisk drik, fremstillet ved anden fermentering af hvidvin. Det er i denne proces, hvor kulsyre-boblerne opstår. Champagne/mousserende vin er altid noget særligt, og kun få andre vine kan opvise det samme udvalg.

 

Champagne

Den mest kendte mousserende vin er champagne. Champagne kan dateres helt tilbage til 1400-tallet.
Den blev dengang produceret og brugt af munke til bl.a. kirkelige handlinger. Den mest kendte munk er nok Dom Perignon. Han opfandt ikke champagnen, men var den første til at dokumentere og forbedre processen. Det største bidrag var ståltrådsnettet, som holder proppen på plads under fermenteringen, så proppen ikke skydes af.

De mest brugte druer i champagne er Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier (schwarzriesling). Det fremgår sjældent på etikken, hvilke druer, der er brugt, men er det en Grand Cru champagne er det altid Pinot Noir druen, som giver den dejlige fyldige vin. Hver vinproducent kan anvende forskellige druesorter til at fremstille vin med den helt særlige karakter, de gerne vil være kendt for.

Varenavnet ”champagne” må kun bruges, hvis den mousserende vin er produceret i den franske region Champagne. Der findes over 100 champagnehuse og over 15.000 mindre vingårde i Champagne-regionen. De har tilsammen ca. 350 km2 jord til deres vinstokke. Der sælges ca. 300 millioner flasker champagne om året, og der er konstant ca. en milliard flasker under udvikling i Champagneregionen.

 

Andre mousserende vine

Når der produceres mousserende vin andre steder i verden, må disse ikke kaldes champagne - processen er dog den samme. Her kan du se, hvor i verden de forskellige mousserende vine stammer fra.

Eksklusive bobler

  • Cava Spanien
  • Crémant Frankrig – f.eks. Alsace og Bourgogne
  • Spumante Italien
  • Prosecco Italien
  • Asti Italien (kendt for den søde drue Moscat)
  • Sekt Tyskland

 

Sådan nydes boblerne

Mousserende vin er ideel til forretter eller fisk, som aperitif eller til en hvilken som helst anledning. Den ideelle serveringstemperatur er mellem 6 og 9 grader, og den kommer bedst til sin ret i høje, slanke tulipanformede glas, så man rigtig kan se de fine bobler.

 

Se hele udvalget af vine og eksklusive bobler

Eksklusive bobler til festen

Billund Airport

 

Information om Thomas Cook Groups konkursansøgning.

Spies’ ejer Thomas Cook Group Plc. har i dag ansøgt om konkurs. Det påvirker flytrafikken mandag, og alle flyvninger med Thomas Cook Airlines Scandinavia og andre charterfly er aflyst. Vi arbejder intenst på at alle gæster flyves hjem på den bedst tænkelige måde. Vi beklager dybt de problemer og besvær, det medfører for vores gæster.

 

Sådan påvirkes rejserne

Den britiske rejsekoncern Thomas Cook Group Plc., der bl.a. ejer Spies, har i dag mandag d. 23. September ansøgt om konkurs. Konkursansøgningen betyder, at samtlige rejser, der skulle foregå med Thomas Cook Airlines mandag , er indstillet. Da vi ikke kan nå at tilbyde alternative løsninger betyder det ifølge pakkerejseloven, at vi refunderer hele rejsen. Alle pakkerejser med Spies er omfattet af pakkerejseloven. Rejser med rutefly, som f.eks. SAS, Norwegian, Thai Airways m. fl. Påvirkes ikke.

Læs mere her : https://www.spies.dk/aktuelt