Månedsrapport for Marts 2019 1. april 2019 Lufthavnschefens kommentarer

2019 Marts
2018
Pct. Ændring
Starter og landinger 4.000 3.983 0,4 % 17
Kommerciel trafik 2.976 2.967 0,3 % 9
GA trafik 642 583 10,1 % 59
Lokal trafik 382 433 -11,8 % -51
 
 
Passagerer 248.489 257.152 -3,4 % -8.663
 
 
Kommerciel trafik 247.879 256.542 -3,4 % -8.663
Ankommende 121.855 123.349 -1,2 % -1.494
Afgående 120.906 130.157 -7,1 % -9.251
Transit/transfer 5.118 3.036 68,6 % 2.082
 
 
GA trafik 563 568 -0,9 % -5
 
 
Lokal trafik 47 42 11,9 % 5
 
 
Luftfragt i tons 6.635 5.962 11,3 % 673
Import 2.065 1.884 9,6 % 181
Eksport 4.570 4.078 12,1 % 492
 
 

Månedsrapport for Januar-Marts 2019 1. april 2019

Jan-Mar
2019
Jan-Mar
2018
Pct. Ændring
Starter og landinger 11.189 11.174 0,1 % 15
Kommerciel trafik 8.348 8.138 2,6 % 210
GA trafik 1.635 1.654 -1,1 % -19
Lokal trafik 1.206 1.382 -12,7 % -176
 
 
Passagerer 683.854 679.341 0,7 % 4.513
 
 
Kommerciel trafik 682.365 677.610 0,7 % 4.755
Ankommende 334.175 331.494 0,8 % 2.681
Afgående 332.224 339.196 -2,1 % -6.972
Transit/transfer 15.966 6.920 130,7 % 9.046
 
 
GA trafik 1.425 1.653 -13,8 % -228
 
 
Lokal trafik 64 78 -17,9 % -14
 
 
Luftfragt i tons 17.873 17.601 1,5 % 272
Import 5.465 6.030 -9,4 % -565
Eksport 12.408 11.571 7,2 % 837
 
 

Travl sommersæson i vente efter et forventet marts-resultat  

Sidste weekend i marts og overgangen fra vinter- til sommertid markerer, at flyselskabernes og rejsebureauernes sommerfartplaner træder i kraft – dette betyder altid flere fly og mere travlhed i de europæiske lufthavne. ”I Billund Lufthavn glæder vi os i år ekstra meget til, at sommersæsonen starter, da det betyder, at de rekord mange nye ruter nu kommer i gang. Fra den 31. marts vil syv nye ruter og flere afgange på eksisterende ruter nemlig betyde, at 35 flere fly om ugen knytter Vestdanmark endnu tættere til resten af Verden”, siger Adm. direktør Jan Hessellund.

I marts benyttede 248.489 passagerer Billund Lufthavn, hvilket er et fald på 3,4%. Dette resultat er helt som forventet, forklarer Jan Hessellund ”Helt som forventet faldt antallet af passagerer i lufthavnen i marts, hvilket udelukkende er fordi påsken i år falder midt i april, mens den faldt i marts sidste år – det er altid rigtig populært at rejse på påskeferie, så derfor betyder det meget, hvornår påsken falder”.

Antallet af passagerer der er fløjet direkte til en feriedestination er faldet med 16%, svarende til 11.000 passagerer. ”Egypten fortsætter sin markante fremgang, som følger tendensen fra resten af vinteren, mens de fleste andre rejsemål, som forventet, er gået tilbage” siger Jan Hessellund.

Til gengæld fortsætter netværksselskaberne deres fremgang i marts med over 4% flere passagerer. ”Igen i marts benyttede næsten halvdelen af lufthavnens passagerer en af de 10 ruter, der forbinder Billund med et verdensomspændende hub, men dette er naturligvis fordi, der er fuld fart på erhvervsrejserne i marts” siger Jan Hessellund og fortsætter ”også hub forbindelserne styrkes med sommerfartplanens start, da Lufthansa indsætter en femte daglig forbindelse på ruten til Frankfurt, mens airBaltic på de fleste dage indsætter en anden daglig afgang til deres hub i Riga – dette vil betyde kortere ventetid og flere gode forbindelser fra de to hubs”.

71.000 passagerer benyttede i marts en af de mange regionale ruter, der f.eks. forbinder Billund direkte til nordiske, britiske og centraleuropæiske storbyer – dette antal er på samme niveau som sidste år.

I marts håndterede Billund Lufthavn 6.635 tons luftfragt, hvilket er 673 tons mere end marts sidste år. Mængden af importgods er steget med 9,6%, mens eksporten er steget med 12,1%. ”På luftfragten påvirker den sene påske resultatet positivt, da der har vært gang i produktionen og nethandlen i Vestdanmark i hele måneden, hvilket kommer flyselskaberne og kurererne til gode”, slutter Jan Hessellund.

Billund, den 1. april 2019
Jan Hessellund