Månedsrapport for December 2020 1. januar 2021 Lufthavnschefens kommentarer

2020 December
2019
Pct. Ændring
Starter og landinger 1.651 4.173 -60,4 % -2.522
Kommerciel trafik 439 2.644 -83,4 % -2.205
GA trafik 825 524 57,4 % 301
Lokal trafik 387 1.005 -61,5 % -618
 
 
Passagerer 21.564 225.860 -90,5 % -204.296
 
 
Kommerciel trafik 21.317 225.578 -90,6 % -204.261
Ankommende 9.059 108.412 -91,6 % -99.353
Afgående 12.100 115.662 -89,5 % -103.562
Transit/transfer 158 1.504 -89,5 % -1.346
 
 
GA trafik 242 265 -8,7 % -23
 
 
Lokal trafik 5 17 -70,6 % -12
 
 
Luftfragt i tons 6.067 5.749 5,5 % 318
Import 1.527 1.694 -9,9 % -167
Eksport 4.540 4.055 12,0 % 485
 
 

Månedsrapport for Januar-December 2020 1. januar 2021

Jan-Dec
2020
Jan-Dec
2019
Pct. Ændring
Starter og landinger 31.248 56.970 -45,2 % -25.722
Kommerciel trafik 13.207 39.574 -66,6 % -26.367
GA trafik 8.061 8.336 -3,3 % -275
Lokal trafik 9.980 9.060 10,2 % 920
 
 
Passagerer 929.082 3.718.875 -75,0 % -2.789.793
 
 
Kommerciel trafik 924.394 3.711.567 -75,1 % -2.787.173
Ankommende 464.929 1.837.475 -74,7 % -1.372.546
Afgående 445.747 1.839.672 -75,8 % -1.393.925
Transit/transfer 13.718 34.420 -60,1 % -20.702
 
 
GA trafik 4.182 6.705 -37,6 % -2.523
 
 
Lokal trafik 506 603 -16,1 % -97
 
 
Luftfragt i tons 67.149 74.064 -9,3 % -6.915
Import 20.924 22.824 -8,3 % -1.900
Eksport 46.225 51.240 -9,8 % -5.015
 
 

Billund Lufthavn byder et nyt år velkommen
Et nyt år er startet med et håb og en tro på, at 2021 bliver et meget bedre år, end dét, der lige er lagt på hylden. I december betyder juletrafikken, at passagertallet stiger fra november, men sammenlignet med december sidste år svarer passagertallet i år kun til 9,5 procent. Hele 2020 slutter af med en uvirkelig passagernedgang på 75,0 procent.

Normalvis er jule- og rejsestemningen i Billund Lufthavn i top hele december. I år har det dog kun været juletræerne, guirlanderne og julekuglerne, der har mindet om normalen. Men selvom der kun gik 21.564 passagerer igennem terminalen i december, skulle de ikke snydes for julestemningen.

Der sker altid en opblomstring af trafikken i lufthavnen omkring højtider og ferier. Men i år er udviklingen dog noget påvirket af, at ingen er rejst fra lufthavnen for at slippe væk fra vinteren og slappe af i varmen. Til gengæld fortsatte folk med at rejse for at komme hjem til familien og fejre jul og nytår.

– Vi oplever altid en stor rejselyst omkring jule- og nytårstid. Denne vinter er en større del af lufthavnens ruteflyvninger sat på standby på grund af Coronaen, men mange ruter har alligevel været sat i gang gennem julen og nytåret. Ruterne er attraktive for folk, der skal besøge deres nære familie, og det var dem, der løftede passagertrafikken efter, at erhvervslivet gik på juleferie, siger Jan Hessellund administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Tilbageblik på coronaens år
Timeglasset er blevet vendt, og der er udsigt til et bedre år, end dét, der lige er løbet ud. 2020 vil altid blive kædet sammen med COVID-19. Det har betydet, at der kun gik 929.082 passagerer igennem, hvilket er en nedgang på 75,0 procent sammenlignet med 2019, som var det absolutte rekordår.

2020 blev skudt i gang med en fremgang i passagertallet i både januar og februar. Fremgangen blev efterfulgt af præsentationen af lufthavnens vækststrategi frem mod 2040, som Billund Lufthavn nåede at præsentere 9. marts 2020: Udvikling af Airport City, Aerotropolis, syv millioner passagerer og 160.000 tons luftfragt. Året skiftede spor og fortsatte i fuldstændig modsatte retning og blev det hårdeste år for lufthavnen nogensinde.

– Vi nåede lige præcis at præsentere vores ambitiøse vækstplan, og jeg vil gerne understrege, at den på ingen måde er lagt på hylden. Billund Lufthavn er vital infrastruktur og en livsnerve i dansk økonomi. Det har ikke ændret sig, men visionen om syv millioner passagerer bliver nok lidt forskudt. År 2020 viste sig fra en anden side end forventet. Det har været et forfærdeligt, skelsættende år for så mange parter – især fordi vi har været nødsaget til at sige farvel til over 300 dygtige medarbejdere i et forsøg på at tilpasse lufthavnens drift til det aktivitetsniveau, vi forventer at se i 2021, siger Jan Hessellund og ser fremad.

– Af respekt for alle bliver vi nødt til at kigge fremad, så vi kan komme tilbage på sporet og dermed skabe vækst og arbejdspladser igen. Nu ser vi forhåbentligt mod et bedre år, hvor Billund Lufthavn er her for alle, der har brug for international tilgængelighed enten i forbindelse med erhvervsrejser, ferierejser eller luftfragt.

Billund Lufthavn som Danmarks luftfragtscentrum
Året har heller ikke været normalt på den sydlige side af landingsbanen i Billund Lufthavns fragtcenter. Men den sidste måned i 2020 blev også en af de bedste måneder. I december 2020 var der en vækst på 5,5 procent, hvilket betyder, at der er blevet fragtet 318 tons luftfragt mere i december 2020 i forhold til december 2019.
Fragten for hele 2020 er kun gået 9,3 procent ned, hvilket er en nedgang på 6915 tons. Det kan Billund Lufthavn godt være tilfredse med, da det er et pænt resultat sammenlignet med resten af markedet.

– Vi har slået fast, at vi er effektive til at håndtere luftfragt i Billund Lufthavn, og det er vi om noget blevet anerkendt for i et år, hvor der ikke er noget, der har lignet sig selv. Billund Lufthavn har været Danmarks luftfragtscentrum i forsyningen af værnemidler. Dét og det fine resultat for hele 2020 er vi meget stolte, afslutter Jan Hessellund.

Billund, den 2. januar 2021
Jan Hessellund