Månedsrapport for Maj 2020 1. juni 2020 Lufthavnschefens kommentarer

2020 Maj
2019
Pct. Ændring
Starter og landinger 2.139 5.069 -57,8 % -2.930
Kommerciel trafik 210 3.657 -94,3 % -3.447
GA trafik 645 772 -16,5 % -127
Lokal trafik 1.284 640 100,6 % 644
 
 
Passagerer 5.790 341.466 -98,3 % -335.676
 
 
Kommerciel trafik 5.269 340.688 -98,5 % -335.419
Ankommende 2.850 166.802 -98,3 % -163.952
Afgående 2.419 172.406 -98,6 % -169.987
Transit/transfer 0 1.480 -100,0 % -1.480
 
 
GA trafik 453 757 -40,2 % -304
 
 
Lokal trafik 68 21 223,8 % 47
 
 
Luftfragt i tons 6.022 6.198 -2,8 % -176
Import 2.180 2.022 7,8 % 158
Eksport 3.842 4.176 -8,0 % -334
 
 

Månedsrapport for Januar-Maj 2020 1. juni 2020

Jan-Maj
2020
Jan-Maj
2019
Pct. Ændring
Starter og landinger 14.017 21.392 -34,5 % -7.375
Kommerciel trafik 7.532 15.300 -50,8 % -7.768
GA trafik 2.833 3.157 -10,3 % -324
Lokal trafik 3.652 2.935 24,4 % 717
 
 
Passagerer 584.614 1.337.911 -56,3 % -753.297
 
 
Kommerciel trafik 582.467 1.334.906 -56,4 % -752.439
Ankommende 296.844 654.932 -54,7 % -358.088
Afgående 278.479 658.936 -57,7 % -380.457
Transit/transfer 7.144 21.038 -66,0 % -13.894
 
 
GA trafik 1.908 2.862 -33,3 % -954
 
 
Lokal trafik 239 143 67,1 % 96
 
 
Luftfragt i tons 27.134 29.712 -8,7 % -2.578
Import 8.346 9.441 -11,6 % -1.095
Eksport 18.788 20.271 -7,3 % -1.483
 
 

Barsk maj og en anderledes sommer i udsigt

Maj har været hård på alle parametre i Billund Lufthavn, hvor den har stået på passagernedgang på 98,3 procent sammenlignet med sidste år og afskedigelser. Nu vender skuden. Langsomt. Men den vender sammen med de beskedne, nye rejsevejledninger.

2020 vil altid være et år, der forbindes med coronakrisen. Ikke kun i lufthavnen men i hele verden. I Billund Lufthavn har maj især været hård – minimal flytrafik og afskedigelser af medarbejdere. Den hårde beslutning om afskedigelser er truffet ud fra et optimistisk synspunkt om lufthavnens fremtid. Billund Lufthavn er og vil altid være kritisk infrastruktur, der danner global luftbro mellem Danmark og resten af verden.

– Den barske fyringsrunde, vi har været igennem her i maj, har været decideret forfærdelig. Men vi måtte handle rettidigt, og nu er vi på vej ind i en bedre tid, hvor vi skal leve op til den rolle Billund Lufthavn spiller i Danmark og dermed servicere de syv millioner rejsende, som vi forventer at have inden for de næste 20-25 år, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn og fortsætter:

– Vi er stadig optimistiske om fremtiden, selvom de nye rejsevejledninger, som regeringen præsenterede på fredagens pressemøde, stiller vores branche et svært sted. Det bliver en meget svær sommer, men heldigvis kan vi glæde os over, at DAT åbner deres rute til Bornholm, og Lufthansa åbner til Frankfurt i den kommende uge.

Høj luftfragtsaktivitet trods situationen

Fragten i Billund Lufthavn går beskedne 2,8 procent tilbage i maj 2020 kontra maj 2019. Der er fortsat stor nedgang i godstransporten på lastbil, der kører ud til de store hubs i f.eks. København, Amsterdam og Frankfurt. Men den store tilbagegang bliver næsten udlignet med store, chartrede fragtfly, der eksempelvis flyver grise, æg og store mængder af værnemidler ind og ud af Danmark, hvor Billund Lufthavn igen viser sig som en nøglespiller i den globale tilgængelighed for importen og eksporten.

– Vi har de sidste par måneder, og i høj grad i maj, haft besøg af nogle af de største fly, som f.eks. 747 jumbojet og en stor russisk Antonov 124, der bl.a. har sikret forsyningskæden af værnemidler til den danske sundhedssektor, fortæller Jan Hessellund og afslutter:

– Vi har også i den forgangne måned haft besøg af tre B777’ere, der er fløjet af sted med lastrummet fyldt med avlsgrise til Kina. Så vi er meget stolte og tilfredse over, at vi næsten kan løfte tilbagegangen, der ses i fragten på passagerflyene fra de store hubs.

Billund, den 1. juni 2020
Jan Hessellund