Månedsrapport for Marts 2020 1. april 2020 Lufthavnschefens kommentarer

2020 Marts
2019
Pct. Ændring
Starter og landinger 2.801 4.000 -30,0 % -1.199
Kommerciel trafik 1.657 2.976 -44,3 % -1.319
GA trafik 511 642 -20,4 % -131
Lokal trafik 633 382 65,7 % 251
 
 
Passagerer 103.720 248.489 -58,3 % -144.769
 
 
Kommerciel trafik 103.494 247.879 -58,2 % -144.385
Ankommende 58.076 121.855 -52,3 % -63.779
Afgående 43.738 120.906 -63,8 % -77.168
Transit/transfer 1.680 5.118 -67,2 % -3.438
 
 
GA trafik 182 563 -67,7 % -381
 
 
Lokal trafik 44 47 -6,4 % -3
 
 
Luftfragt i tons 5.529 6.635 -16,7 % -1.106
Import 1.631 2.065 -21,0 % -434
Eksport 3.898 4.570 -14,7 % -672
 
 

Månedsrapport for Januar-Marts 2020 1. april 2020

Jan-Mar
2020
Jan-Mar
2019
Pct. Ændring
Starter og landinger 10.611 11.189 -5,2 % -578
Kommerciel trafik 7.173 8.348 -14,1 % -1.175
GA trafik 1.613 1.635 -1,3 % -22
Lokal trafik 1.825 1.206 51,3 % 619
 
 
Passagerer 575.709 683.854 -15,8 % -108.145
 
 
Kommerciel trafik 574.591 682.365 -15,8 % -107.774
Ankommende 292.624 334.175 -12,4 % -41.551
Afgående 275.081 332.224 -17,2 % -57.143
Transit/transfer 6.886 15.966 -56,9 % -9.080
 
 
GA trafik 1.041 1.425 -26,9 % -384
 
 
Lokal trafik 77 64 20,3 % 13
 
 
Luftfragt i tons 16.653 17.873 -6,8 % -1.220
Import 4.734 5.465 -13,4 % -731
Eksport 11.919 12.408 -3,9 % -489
 
 

Stilheden i Billund Lufthavn afspejler Corona-krisen
Covid-19 har vundet indpas i Danmark som i hele verden. Det betyder en uundgåelig nedgang i passagertallet i Billund Lufthavn. Derimod er arbejdet med luftfragt stort set uændret og holder vareforsyningen ind og ud af Danmark kørende.

2020 startede godt og viste gode takter. Selv i februar, hvor Covid-19 var ved at sprede sig i verden, vækstede passagertallet alligevel i Billund Lufthavn.

Efterfølgende har virussen taget en uventet og uhåndterlig drejning ind i Danmark og resten af verden. Det har medført en uundgåelig tilbagegang på passagertallet i marts 2020 kontra marts 2019 på 58,3 procent, hvilket svarer til, at der kun har gået 103.720 passagerer igennem terminalen.

– Det er selvfølgelig hårdt at se en tom afgangshal, men vi har taget de fornødne forbehold for at tilpasse os situationen. Det er bl.a. ved hjemsendelse af 650 medarbejdere på lønkompensation. Og vi forventer, at vi i hele april og maj får minimal trafik. Måske helt ned omkring 3-5 procent af vores normale niveau, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Luftfragt i Billund Lufthavn er central for vareforsyningen
Mens passagerterminalen i Billund Lufthavn næsten er tom, er det ikke tilfældet på den sydlige side af startbanen. Her flyver fortsat 42 ugentlige fragtfly til og fra Billund Lufthavn, og der er fortsat gang i arbejdspladsen 24 timer i døgnet hele ugen.

UPS, Fedex/TNT, DHL samt Turkish Airlines flyver tilsammen over 400 tons varer ind og ud af lufthavnen om ugen.

Covid-19 har også påvirket mængden på fragten, som giver en nedgang på 16,7 procent. Det betyder, at der har været 3.898 tons eksport og 1.631 tons import i marts.

Størstedelen af nedgangen stammer fra godset, der kører i lastbil fra Billund Lufthavn. Lastbilerne kører til de store europæiske lufthavne, hvor godset bliver fløjet ud i verden med de store passagerfly. Men når passagerflyene, der normalvis også flyver med fragt i lastrummet, ikke længere flyver, betyder det selvfølgelig en stor nedgang i fragten.

– Der er et stort, efterspurgt behov for at holde vareforsyningen ind og ud af Danmark kørende, derfor er vi meget stolte af vores yderst velfungerende fragtcenter, der netop gør det. Nedgangen i fragten er lige nu en selvfølge, når passagerflyene i de store hub-lufthavne, der normalvis også flyver med fragt, ikke flyver længere, fastslår Jan Hessellund.

Billund, den 1. april 2020
Jan Hessellund