Månedsrapport for Juli 2021 2. august 2021 Lufthavnschefens kommentarer

2021 Juli
2020
Pct. Ændring
Starter og landinger 3.574 3.214 11,2 % 360
Kommerciel trafik 1.964 947 107,4 % 1.017
GA trafik 801 1.088 -26,4 % -287
Lokal trafik 809 1.179 -31,4 % -370
 
 
Passagerer 226.354 73.653 207,3 % 152.701
 
 
Kommerciel trafik 225.852 73.391 207,7 % 152.461
Ankommende 104.383 33.507 211,5 % 70.876
Afgående 118.945 38.674 207,6 % 80.271
Transit/transfer 2.524 1.210 108,6 % 1.314
 
 
GA trafik 479 241 98,8 % 238
 
 
Lokal trafik 23 21 9,5 % 2
 
 
Luftfragt i tons 6.454 4.620 39,7 % 1.834
Import 1.510 1.227 23,1 % 283
Eksport 4.944 3.393 45,7 % 1.551
 
 

Månedsrapport for Januar-Juli 2021 2. august 2021

Jan-Jul
2021
Jan-Jul
2020
Pct. Ændring
Starter og landinger 14.320 19.919 -28,1 % -5.599
Kommerciel trafik 4.477 8.907 -49,7 % -4.430
GA trafik 4.540 4.704 -3,5 % -164
Lokal trafik 5.303 6.308 -15,9 % -1.005
 
 
Passagerer 376.738 674.107 -44,1 % -297.369
 
 
Kommerciel trafik 373.847 671.255 -44,3 % -297.408
Ankommende 171.714 337.335 -49,1 % -165.621
Afgående 194.903 325.560 -40,1 % -130.657
Transit/transfer 7.230 8.360 -13,5 % -1.130
 
 
GA trafik 2.639 2.525 4,5 % 114
 
 
Lokal trafik 252 327 -22,9 % -75
 
 
Luftfragt i tons 43.343 37.283 16,3 % 6.060
Import 10.740 11.914 -9,9 % -1.174
Eksport 32.603 25.369 28,5 % 7.234
 
 

Rejsekløen bliver kradset i Billund Lufthavn
Rejsefeberen stiger, og der er i juli for alvor blevet taget hul på det opsparede rejsebehov, som danskerne har sparet op under hele sundhedskrisen. Coronaen har sluppet sit jerngreb, og det kan mærkes på højsæsonen i Billund Lufthavn.

Juli er højsæsonernes måned, og det kan også mærkes i Billund Lufthavn, hvor der er gået 226.354 rejsende igennem i terminalen, hvilket svarer til 203,7 procent af juli 2020 og -46,7 procent af juli 2019.

Den højere aktivitet kan også tydeligt ses på væksten i juli kontra juni: I juli har der været 230,1 procent flere passagerer, end der var i juni.

Selvom niveauet fortsat er langt fra 2019, er aktiviteten alligevel høj, og rejsestemningen i lufthavnen sitrer. Der er nemlig strøm til 75 procent af de destinationer, der var i 2019, og de flyver med en gennemsnitlig belægningsprocent, som kun er fire til seks procentpoint under niveauet på samme tidspunkt i 2019.

– Vi er på rette vej. Indekstallet stiger uge for uge, og det stemmer godt overens med aktiviteten, som vi oplever i terminalen og i vores butikker og restauranter. Efterspørgslen følger udbuddet, det kan vi eksempelvis se, når KLM, Lufthansa, Air France, LOT og Norwegian kontinuerligt skruer op for antallet af ugentlige afgange, hvor de fortsætter med at flyve med samme høje belægning, fortæller Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Nye ruter med luft under vingerne
I juli bød Billund Lufthavn velkommen til det store schweiziske flyselskab Swiss, der åbnede en ny rute til Zürich. Ruten har fra første flyvning været attraktiv for både danske og schweiziske turister. Derudover har Ryanair åbnet tre ruter til populære feriedestinationer: Bologna, Venedig og Chania.

– Swiss og Ryanair har begge haft stor succes i deres nye ruter, og succesen ser ud til at fortsætte. Det er populære destinationer, der både kan byde på storbyferie fyldt med kulturliv og på camping eller charterferier. Ferierejserne kommer også til at fortsætte ind i august, fordi rejsebehovet er så stort, fortæller Jan Hessellund og fortsætter:

– Vores andet nye, store flyselskab Vueling oplever også stor succes, og vi ser frem til, at de kommer med deres nye rute til Gran Canaria til september.

Cargo er tilbage på 2019-niveau
På luftfragtsiden i Billund Lufthavn er der stor fremgang på næsten alle felter, hvor den samlede mængde fragt igennem fragtcenteret vækster med hhv. 39,7 procent og 3,9 procent ift. 2020 og 2019.

I juli 2020 var der ikke mange chartrede fragtfly med værnemidler, så lidt af væksten er at finde her. Den helt store fremgang skal findes på væksten på kurerflyene samtidig med, at der igen begynder at komme fragt på passagerflyene igen.

– Helt grundlæggende oplever vi vækst på fragtsiden, fordi vi bliver valgt til, fordi vi er gode til at håndtere fragt. Derudover mærker vi selvfølgelig også succesen for dansk handel. Det vækster og går godt. Og det flotte arbejde, der er lagt for dagen, gør, at vi er tilbage på det niveau, vi så på fragtsiden i 2019, afslutter Jan Hessellund.

Billund, den 2. august 2021
Jan Hessellund