Bologna

For en smuk by har Bologna et lidet flatterende kælenavn i italienske folkemunde: La Grassa. Den fede. Det sigende navn hænger sammen med et andet italiensk udtryk om Bologna - man siger, der altid dufter af mad i Bologna. God mad. For hovedbyen i regionen Emilia-Romagna er kendt som Italiens førende mad-by. Man spiser, snakker, diskuterer, fejrer og dyrker den gode gastronomi, og en lokal vil kun have overbærerende hovedrysten tilovers for den stakkel, der taler andre italienske regioner op.

Bologna har udover madglæden den særlige kvalitet, som italienske storbyer. Fornemmelsen af storhed og historie, men også store smalle vinduer med skodder for. Små altaner. Et klassisk italiensk udtryk for en by, der måske i størrelse og omfang samt moderne verdensberømmelse ikke kan tage kampen op med Rom, Milano, Venedig eller Firenze, men så i selvforståelse på den gode måde. Bologna har i hundredvis af år været noget. Sådan rigtigt. Byen har verdens ældste universitet, naturligvis grundlagt på de fire trædesten, som et universitet bør have: Humaniora, teologi, jura og medicin. Derfor blev Bologna tidligere kaldt: La Dotta. Den Lærde.

Byen har stadig med 80.000 studerende et af Italiens toneangivende universiteter og de mange unge giver byen et ungdommeligt præg.

Kært barn har mange navne, og det gælder også Bologna. Byen har en stærk venstreorienteret tradition samt terrakottafarvede tage, der har affødt endnu et kælenavn: La Rossa. Den Røde.

Det milde klima, en overvældende stærk gastronomisk tradition samt det livlige byliv gør Bologna til en særlig levende oplevelse for turister.