logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Opdag det hemmelige Bruxelles

Her er fem af vores favoritter i den belgiske storby

Af Søren Sorgenfri

Bruxelles bliver som regel forbundet med Europa-Parlamentet samt byens store palads ved det centrale torv. Nå ja og så statuen Manneke Pis af den tissende dreng.

Men hvis vi lige fejer de største turistattraktioner til side, så gemmer Bruxelles på mange smukke oplevelser til dem, der vil lede efter dem.

En hjælpende hånd? Okay så. Her er fem favoritter.

Parc du Cinquantenaire

Belgien og Bruxelles har ofte enten været besat eller været slagmark. Derfor markerer denne smukke park landets uafhængighed med pomp og pragt. En forårsdag med solskin og en kop kaffe i hånden kalder på en god gåtur rundt i Bruxelles gader med et stop i denne smukke park undervejs.

Musee Royaux Beaux Arts

Kunstmuseer fortæller ofte noget om det land, man besøgers kultur og historie. Bruxelles er ingen undtagelse. Området har tidligere været hotspot for europæiske malere og skulptører, så afsæt et par timer til at gå rundt i dette mere end 200 år gamle og smukke kunstmuseum.

Bruxelles Har Et Ret Underholdende Museum For Tegneserier. Foto. Senator Joanna.

Bruxelles har et ret underholdende museum for tegneserier.

Foto: Senator Joanna.

Old England

Dette smukke varehus blev opført i det sidste år i det 19.-århundrede. Facaden synes at være en tidsmaskine, der inviterer de besøgende tilbage i tiden. Der er ikke længere stormagasin, men derimod musikmuseum. Her er udstillet 2000 musikinstrumenter, hvoraf man kan høre en god del af dem.

På den øverste etage er en nydelig cafe med en smuk udsigt over Bruxelles.

The Belgian Comic Strip Centre

Belgierne sætter pris på et godt grin og ikke mindst tegneserier. Storslåede tegneserier som Lucky Luke og Tintin. Derfor har Bruxelles et museum dedikeret til alle de berømte tegneseriehelte, som landets mange krøllede hjerner har tegnet frem. Museet er ikke så kendt, men ideelt til en formiddag i børnehøjde.

Kunstmuseet Musee Royaux Beaux Arts Smukke Haller Og Udstillinger Er Idelle At Besøge En Regnvejrsdag. Foto. Radiokafka Photo

Kunstmuseet Musee Royaux Beaux Arts smukke haller og udstillinger er idelle at besøge en regnvejrsdag.

Foto: Radiokafka Photo

Smag på Bruxelles

Belgien rimer på øl. Eller det gør det jo ikke, men landet har en rig gastronomisk historie, hvor øl spiller en absolut hovedrolle. Ikke mindst landets mange klostre har haft en brygmester med i spillet i tilblivelsen af Belgiens mange populære øltyper. Det betyder, at belgierne naturligvis er stolte af deres skummende ølhistorie. Bruxelles har flere operatører, der tilbyder guidede øl-ture rundt på byens værtshuse og restauranter og modsat så mange andre storbyer med den slags ture, så har Bruxelles gode fortællinger og øl at hælde i glasset.