
Düsseldorf
Delstaten Nordrhein Westfalen er Tysklands industriområde. Det bliver ofte beskyldt for at være mindre kønt med stål og gamle miner, men Düsseldorf er blandt de artige overraskelser, for der er langt fra tung industri og til den vibrerende storby, der har en stor havnefront og er kendt for sine shoppingmuligheder.
Floden Düssel, der løber ud i Rhinen, har givet navn til byen, da dorf på tysk kan oversættes til landsby. Det var i floden her, at den første neandertaler i 1856 blev fundet, og i dag skaber den et imponerende setting omkring Rheinuferpromenaden. Themsen i London står tilbage som Europas vel nok mest imponerende flod, men Düsseldorf har ingen grund til at gemme sig væk, da livet langs vandet til fulde lever op til det, du finder i London, og i nogen grad overgår det.
For promenaden er et yndet tilflugtssted for de lokale året rundt. Om sommeren er der udendørsservering på de mange barer, hvor du kan nyde udstillinger og udendørs koncerter i det fri, og om vinteren skaber det sneklædte landskab en smuk kontrast langs promenaden, der fungerer som en indgang til byens berømte julemarked, hvor du kan få Glühwein og currywurst i lange baner.
Det er også i forlængelse af Rheinuferpromenaden, at den berømte Königsallee, Düsseldorfs store shoppinggade, ligger. KÖ kalder de lokale gaden, og det kan virke lidt spøjst, når man kender til rivaliteten mellem Düsseldorf og Köln, men mere om det lidt senere. For Königsallee er stedet, hvor du finder de mest eksklusive butikker, og hvis Rhinen er deres svar på Themsen, så er Königsallee Düsseldorfs bud på Oxford Street.
Og så til rivaliteten. For Düsseldorf og Köln dyster om at have Tysklands bedste karneval, og det kommer også til udtryk i den øl, du bør vælge. For i delstatens hovedstad er det vigtigt at drikke Alt og ikke Kölsch, mens det er lige omvendt i Köln. De bedste Altbier finder du i Altstadt -Tysklands ølgade nummer et med hele fire bryggerier og 260 små knejper, hvor de udendørs træborde skaber verdens længste bardisk i den tætbefolkede gade.
Tre seværdigheder: Rheinturm, Altstadt, og shoppinggaden Königsallee
Inspiration til din næste rejse

Historien forvandlede Gdansk til Polens Amsterdam
En lang række folkeslag har i tidens løb gjort Gdansk til en af Østersøens mest spændende byer.

Dublin er ikke, hvad du forventer, men bedre
Vi går inside Dublin med journalisten Tom Carstensen, der har boet i den irske hovedstad og tabte sit hjerte til den grønne ø med den dramatiske historie. Og et par pints.

Tid til Wien? Tid til kage
Kageelskere bør invitere den søde tand med til Wien. Østrigs hovedstad er et slaraffenland for kaffe- og kagefans.
