
Miami
Miami brændte sig ind i den danske bevidsthed med politiserien Miami Vice med lige dele lækkert 80’er hår og jakkesæt med brede skuldre.
Den er end ikke i top-40 over USA’s største byer, men er de senere år blevet en populær oversøisk destination som det sydlige Floridas helt store turistmagnet.
Ikke mindst grund af de mange solskinstimer og den ikoniske strand, Miami Beach. Så verdensberømt at strandstykket er et brand i sig selv.
Der bor færre end en halv million indbyggere i Miami, men byen føles større på grund af de mange ferieglade turister.
Men Miami er mere end en uge på stranden. Besøg det verdensberømte sumpområde Everglades med ture i luftpudebåde og se alligatorer i deres rette element. Nok se ikke røre naturligvis.
På regnvejrsdage er Frost Museet et stort hit for gæster i alle og her drejer det sig ikke om Disneys store tegnefilmsbrag, men videnskabsmuseet Frost. Fordelt over 50.000 m2 er der planetarium, akvarium og andre videnskaber indrettet i såvel børne som voksenhøjde efter alle moderne standarder. Husk at nyde udsigten over Miami by fra 6. sal på Frost Museet.
Hvis Instagram eller gadekunst er noget for dig, så er der ingen vej uden om Wynwood Walls, som vel nok er Miamis mest besøgte attraktion. Det er i hvert fald den mest ’instagrammede’ og et seværdigt supplement til Miamis øvrige kulturudbud. På huse, bygninger og butikker i Wynwood er der malet og tegnet graffiti og gadekunst i verdensklasse, og området er ikke større end det hele kan nydes på en halv times tid. Besøg også Miamis Design Distrikt og gør et scoop til hjemmet eller bare hæng ud og nyd byens vibrationer. Multikulturelle Miami er i det hele taget et hot spot for moderne kunst, og ellers kan man bare nyde dagen væk South Beach – en populær offentlig og meget fotogen offentlig strand. Når man ligger der og daser, så kan passende overveje, om aftensmaden skal være gastronomi fra Cuba, Latinamerika, mexicansk, spansk eller en stor saftig burger US style. Det er hårdt at være på ferie.
Tre seværdigheder: Den tropiske botaniske have Fairchild er spredt udover 40 hektarer med ikke færre end 40 sommerfuglearter. Fyrtårnet Cape Florida er i dag et informationscenter med fokus på Floridas fortid som slavestat, indianere samt storslåede maritime eventyr samt en god udsigt. Der er heller ingen vej udenom en bådtur gennem Everglades sump. Husk solbriller.

Inspiration til charterferien

Chania lever godt med turisterne
Man kan stadig finde det lokale islæt i danskernes favoritby.

Tenerife for feriegæster og naturelskere
Sandstrande, varmt klima og et dramatisk landskab. Det er ikke uden grund, at mange vender tilbage til Tenerife.

Det eneste en ferie på Gran Canaria kræver er badetøj og solcreme
Det er danskernes foretrukne ø af De Kanariske Øer – ganske givet fordi den har det hele.

Lignende destinationer

Santorini
Santorini, der også kaldes for postkortøen, fordi den er så smuk, som kun et postkort kan være det, og fordi det vurderes, at 3/4 af alle motiver fra græske postkort faktisk stammer fra Santorini, der har nok af scenisk billedmateriale at tage fra.

Dubai
Dubai er ikke bare blevet et yndet feriemål, men hjem for tusindvis af danskere. Turismen er skudt i vejret med raketfart, hvilket giver Dubai et meget urbant, futuristisk næsten sci-fi look midt i det varme golfsand.
