Som perler på en snor

Denne lidt forslidte talemåde er slet ikke til at komme uden om i Florida Keys’ lange række af 800 koralrevsøer med hvidt sand og palmer omgivet af lysende blåt hav. 30 af øerne er beboet, og de er ”trukket på snor” af den knap 200 km lange Overseas Highway og forbundet med 42 broer. En uendelig smuk og næsten legendarisk køretur.

The Keys er som en hale på Florida og strækker sig fra halvøens sydlige del ud i Atlanten, hvor den drejer mod vest gennem Florida Bugten til den Mexicanske Golf for at ende med Key West - eller begynde, skulle man måske sige, for her begynder Overseas Highway, US Rute 1, officielt.

På Whitehead og Fleming streets i Key West står Highway-skiltet med 0-mile markeringen. Herfra tæller man miles op i det helt specielle mile-markers adressesystem, der findes på The Keys. Fra MM 0 i Key West til systemet ender med MM 127,5 i Florida City, som er første by på fastlandet efter Everglades Nationalpark. Ikke alene kan man på skiltene følge, hvor langt man er nået, alle adresser og lokationer på The Keys er også forsynet med den aktuelle MM.

Turen på Overseas Highway til eller fra Key West tager alt efter trafik omkring fire timer, men afsæt flere dage og gør stop undervejs. Der er masser at se og opleve og ikke mindst nyde undervejs.

The Keys 3 dele

Upper Keys er øerne tættest på Miami med blandt andre Key Largo og Islamorada, og her handler det især om marine liv. På Key Largo kan man dykke og snorkle i USAs første undervandsreservat, etableret i 1960 som John Pennekamp Coral Reef State Park (MM 102,5). I dag er området en del af Florida Keys National Marine Sanctuary, og her kan opleves over 600 fiskearter og mere end et halvt hundrede forskellige arter koraller. Islamorada kalder sig selv verdens hovedstad for sportsfiskeri. Det er nok det eneste sted i verden, man kan fiske efter sej om formiddagen og rødfisk om eftermiddagen.

Middle Keys er som navnet siger, den midterste del af The Keys. Her er blandt andre Marathon-øerne, som er mest orienteret om familieferier. Her er en af de bedste strande med hvidt sand og palmetræer, Sombrero Beach (MM 50), som er god til svømning, da vandet hurtigere bliver dybt end på de fleste andre Keys-strande, og her er også Dolphin Research Center (MM 59), hvor man kan opleve og svømme med delfiner

Lower Keys med Big Pine øerne kaldes »de naturlige keys«. Her satser man mest på øko-turisme, og her er National Key Deer Refuge, som strækker sig fra Sugarloaf Key til og med Bahia Honda Key, et beskyttet område for den truede Key-hjort. Her er det muligt at tage på kajaktur i mangrover og uberørte vådområder.

Syv-mile-broen

Mellem Middle og Lower Keys (MM 40 til 47) er en af Overseas Highways legendariske broer, Seven Mile Bridge. Den har hverken pyloner eller spektakulære konstruktioner, men Seven Mile Bridge var med sine godt 11 km verdens længste bro, da den i årene 1909-1912 blev bygget som jernbanebro. I 1935 rasede Labor Day-orkanen og ødelagde broen, som derefter blev genopført som bilbro.

Den nuværende og bredere syv-mile-bro er bygget i perioden 1978-1982 og er en lang og flad betonbro, der på sine over 440 buer rejser sig 20 meter over havet for en bådpassage på midten. Hvert år i april lukkes den for trafik i et par timer for det berømte ”Seven Mile Bridge Run".

Labor Day-orkanen ødelagde også nabobroen Bahia Honda Rail Bridge, som derefter genopstod som en smal bilbro. Denne bro er også erstattet af en ny og bredere bro, og den gamle bro, der siden har fået fjernet et par brofag i midten for at lette skibstrafikken, er nu med sit ”hul i midten” et yndet fotomotiv.

De gamle jernbanebroer er i dag en del af Florida Keys Overseas Heritage Trail, en cykelsti mellem Key Largo besøgscenter (MM 106) og Key West (MM 0) hvor omkring 145 km af ruten er etableret.

Navnet er no name

”You found it!” står der på skiltet med hentydning til navnet på den lille restaurant på Big Pine Key. Den hedder No Name, angivelig inspireret af naboøen, No Name Key.

No Name Pub er bare et af mange sjove steder, man kan finde på turen gennem Florida Keys. Den reklamerer med at være den ældste bar i the Keys, oprindelig en købmandsforretning fra 1931, der fem år senere udvidede med et rum til mad og øl servering.

Stedets historie er broget. Man indrettede for eksempel et lokale på loftet, hvor der var bordel. Det lukkede imidlertid efter nogle år, da rygtet, om at de lokale fiskere så bedre ud end kvinderne, bredte sig. I midten af 1950erne lukkede købmandsdelen, og pubben blev 100 pct. bar og restaurant med navnet No Name og en honky tonk atmosfære.

I dag er det et sted, hvor hele familien kan komme og nyde de rustikke omgivelser - et af de sidste steder med den oprindelige Florida Keys atmosfære, kalder de det selv - med dollarsedler med autografer på væggene og sandwich, burgere og pubbens berømte pizza på menukortet. (Frakørsel nær MM 30).

En kaffepause med den lokale ”nationalspise” må man ikke snyde sig for. Der er utallige variationer af Key Lime Pie. Hver café har sin variant af opskriften, men alle tærter er naturligvis fremstillet med saft fra de lokale limefrugter - og de smager herligt.

Smuk solnedgang

Key West - USAs sydligste punkt og den sidste beboede ø i The Keys med den største by med omkring 26.000 indbyggere - er på top-ti listen over steder med den smukkeste solnedgang i USA.

Her opleves den på Mallory Square for enden af hovedgaden Duval Street, hvor folk sidder på række langs vandkanten for at se det smukke syn. Men glem alt om andægtig tavshed og efterfølgende applaus, når den røde kugle er forsvundet i den Mexicanske Golf. Her er solnedgangen omgivet af Sunset Celebration med musik og gøgl, optræden af gadeartister og -musikanter og alverdens salgsboder.

Der er leben på pladsen med masser af restauranter, og der er også et par seværdigheder. Key West Aquarium og Key West Museum of Art and History, der er indrettet i det gamle toldhus, samt det mere underholdningsprægede Key West Shipwreck Treasures Museum, som har adresse i et genopført pakhus med udsigtstårn, hvor man med hjælp af skuespillere, film og ting fra dengang fortæller historie om, hvordan Key West dengang blev USAs rigeste by.

Hemingway og katten

Man kommer ikke uden om Hemingway, når man er i Key West. Han flyttede i 1930erne til byen, hvor han slog sig ned i et smukt hus i fransk kolonitidsstil fra 1851. Det er nu Hemingway House og museum for forfatteren og indrettet, som dengang han boede der.

Omkring huset i den frodige have møder man efterkommere af den berømte forfatters elskede kat, Snow Ball. De er let genkendelige, for de spankulerer omkring på nogle gevaldige plader. De har nemlig seks eller nogle endda syv tæer, og Snow Ball, som Hemingway havde fået af en skibskaptajn, havde netop seks tæer.

Som alle steder, hvor Hemingway har været, er der naturligvis også en bar, der hævder at have været hans foretrukne i byen. I Key West er det Sloppy Joe’s Bar på Duval Street, som nu ikke har meget forfatterstemning over sig, men er en livlig bar med levende musik.

Forlystelseslivet i byen med de mange gamle bevarede træhuse ligger ikke på den lade side, og man kigger mere mod Cuba end mod USA. I hvert fald vrimler det med cubanske restauranter, og den afslappede og tilbagelænede holdning til tilværelsen hersker her i Conch Republic.

Rebelske Keys

Historien om konkylierepublikken har snart 50-års jubilæum, men både den og ”republikken” lever stadig sammen med Keys rebelskheden.

Konkylierepublikken opstod i 1983, hvor Key-beboerne og deres livsvigtige turister var godt trætte af, at U.S. Border Patrols i deres jagt på narkosmuglere havde opsat vejspærring på Overseas Highway, deres eneste vejforbindelse. Men ingen hørte deres klager, før de 23. april dannede Conch Republic og erklærede sig uafhængig.

Key Wests borgmester erklærede derpå USA krig, men kapitulerede et minut efter og krævede derpå en milliard dollars i international udviklingsbistand. Det fik medieomtale, og det egentlige problem kom frem. Kort efter blev kontrolstedet på highway’en opgivet, men 23. april fejres stadig som republikkens uafhængighedsdag i Florida Keys.