
Sarajevo
Mere end to årtier er gået siden Sarajevo med en fire år lang belejring konstant var i medierne, og den pulserende bosniske by er i dag hjemsted for en ganske anden historie.
En historie om liv, håb og tro på fremtiden, og Sarajevo er således flittigt kåret til en af verdens hot spots. En by man skal se og opleve.
Som hovedstad for Bosnien & Hercegovina har Sarajevo ofte været helt fremme i verdenshistorien, men nyder en roligere tilværelse i disse år. Det kommer gæster fra hele verden til gode.
Besøgende der nyder byens berømte gamle bydel med brostensbelagte gader, arkitektur fra 1500-tallet med flotte eksempler på bygninger af østeuropæiske og osmanniske stilarter og den genopbyggede Gazi Moské, den fotogene og Instagramvenlige latinerbro og en rigdom af museer.
Selv om Sarajevo har taget hul på en ny tid, så er byens Tunnelmuseum et lærerigt besøg værd om en tid, hvor fornødenheder blev smuglet ind til den omringede by via et sindrigt tunnelsystem. En tid, hvor man ikke skal længere tilbage end til 90erne.
Sarajevos historie er vores moderne Europas historie, og den må ikke glemmes.
Det moderne og genopbyggede Sarajevo byder på et livligt natteliv, shopping- og hotelmuligheder samt en fremstormende gastro-scene. Retten over dem alle i Sarajevo er dog cevapi – fladbrød med grillet kødboller, der fungerer lige godt som streetfood såvel som på restauranter.
Tre seværdigheder: Sarajevos rådhus som er et imponerende bygningsværk fra tiden som del af Østrig-Ungarn, den historiske og stadig velfungerende basar Bascarsija og udsigten fra den moderne Avaz skyskraber.

Inspiration til storbyferien

Dublin er ikke, hvad du forventer, men bedre
Vi går inside Dublin med journalisten Tom Carstensen, der har boet i den irske hovedstad og tabte sit hjerte til den grønne ø med den dramatiske historie. Og et par pints.

Venedig er mere end store seværdigheder
Den berømte by kendt som Adriaterhavets dronning kender sin markedsværdi.

Prag er for livsnydere
Kaffebarer, skummende øl og restauranter, hvor ens smagsløg forkæles. Man kan på alle måder nyde livet i den tjekkiske hovedstad.

Lignende destinationer

Vilnius
De baltiske lande som rejsemål er blot en kort flyvning væk med Vilnius som gæstfrit alternativ til en forlænget weekend eller mere.

Sibiu
Sibiu er den primære turistby i Rumæniens region Transsylvanien. Det er naturligvis et område, der takket være Bram Stokers udødelige klassiker om den blege, men blodtørstige grev Dracula kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste.

Iasi
Byen har 5 universiteter og hele 60.000 studerende, hvilket er en femtedel af byens befolkning, hvilket giver den et ungt dagligdagsliv plus en rigdom af historiske monumenter i et bybillede præget af slotte og mere end 100 kirker med tårne og spir.