Skiathos
En knap 50 kilometer lang kystlinje med over 60 strande. Skiathos er på mange måder én lang strand, der står klar til at opfylde alle dine fantasier om det græske øhav i Ægæerhavet. Skiathos tilhører øgruppen Sporaderne og kaldes også for ”The Aegean Paradise."
Hvis paradis er en frodig, grøn ø med flotte hvide sandstrande og krystalklart hav, så er der noget om snakken. Det er i hvert fald svært at forestille sig noget meget mere paradisisk end Lalaria stranden, som du kun kan komme til via både fra hovedstaden. Her danner de mange, stejle klipper og de store grotter en livlig kontrast til den kridhvide strand, der går i et med havet. Et andet bud på en anderledes strandoplevelse er Koukounaries, der ligger på vestkysten, og som minder om noget fra en film.
Og apropos film. Hvis du går rundt ved havnen, og synes der er noget genkendeligt over den, selvom du aldrig tidligere har været på Skiathos, mens du måske endda får lyst til at bryde ud i spontan sang, så skyldes det muligvis, at nogle af scenerne fra filmen Mama Mia er filmet på Skiathos. De fleste scener er dog blevet til på naboøen Skopelos, som du kan besøge med færge på en dagsudflugt.
Havnen i Skiathos er byens sjæl og hjerte. Den fortæller historien om øens plads som en gammel fiskerø, inden det udviklede sig til et attraktivt rejsemål, og så blander den traditionel græsk mad på de klassiske tavernaer med mere gastronomiske eksperimenter på de mange nye restauranter, der er blomstret op i løbet af de senere år. Udforsk den gode, græske mad eller gør et kort stop for at nyde et glas ouzo med de lokale for få smagen af Grækenland.
Tre største seværdigheder: Byen Achladies, Evangelistria-klosteret og Lalaria-stranden.
Inspiration til charterferien
Tag tyren ved hornene i Malaga
For at forstå Malaga skal man ikke nødvendigvis acceptere, men forstå kulturen bag tyrefægtning.
Rhodos er en ø for alle aldre
Livet på populære og frodige Rhodos er enkelt og smukt. Øen Rhodos taler til sanserne. Der er 300 solskinsdage om året. Meget varme somre, og lunt vand får badegæsterne på de mange ressorts langs kysterne til at komme tilbage år efter år.
7 grunde til Alanya er et hit for børnefamilier
Her er ikke færre end ti grunde til at pakke rejsekufferten for hele familien og komme afsted til den børnevenlige tyrkiske feriedestination, som er blevet danskernes mest populære i Tyrkiet.
Lignende destinationer
Sivota
Oprindeligt en gammel fiskerby, men over de senere år har flere og flere fået øjne op for ”det græske Caribien,” og Sivota er blevet en eksklusiv destination, hvor den lille havn er fyldt op med store yachter.
Santorini
Santorini, der også kaldes for postkortøen, fordi den er så smuk, som kun et postkort kan være det, og fordi det vurderes, at 3/4 af alle motiver fra græske postkort faktisk stammer fra Santorini, der har nok af scenisk billedmateriale at tage fra.
Mallorca
Øen er meget mere end sangria og grisefest, som den blev kendt for i særligt 70’erne, for på Mallorca venter der en storslået naturoplevelse, betagende udkigsposter og et frodigt landskab på den store klippeø.