logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Sofia overrasker med verdenshistorie og dragens ild til de modige

På udkig efter en anderledes destination til et weekendophold? Prøv Bulgariens hovedstad, Sofia.

Af Søren Sorgenfri

Første gang jeg landede i Sofia var det måske ikke ligefrem med sommerfugle i maven, men en vis nysgerrig forventning. Jeg havde ikke tidligere været i Bulgarien, men havde dog et rimeligt kendskab til landets moderne historie.

Jeg ’frygtede’ derfor en lang weekend i en grå betonby i skyggen af det jerntæppe, der delte Europa i to frem til 1990. Her en del år senere er der stadig byer rundt om i Østeuropa, der ikke rigtigt har børstet det sovjetiske udseende af sig for nu at sætte det på spidsen – ville det også være sådan med Sofia?

Kortene skal lige på bordet. Jeg havde held i uheld. Forstået på den måde at hotelpersonalet havde begået en pinlig bookingfejl. Det betød, at da jeg låste mig ind på hotelværelset, boede der ret tydeligt andre i forvejen. Ret rød i hovedet skyndte receptionisten sig at ombooke mig til en suite med egen voldsomt store tagterrasse, og her hørte heldet denne weekend ikke op.

Sporvogn I Sofia, Bulgarien

Et varmt solskin lagde sig over byen og plateauet, hvor Sofia ligger, og tagterrassen kom til sin ret. Sofia er ikke en specielt dyr hotelby, så et værelse med udsigt skal hermed anbefales. Byens skyline af kupler og spir kom til sin ret, og det var ikke så lige til at søge mod gadeplan igen.

Begynd dagen med en klassisk bulgarsk omgang morgenmad. Kaffe og mekitsa. En dybstegt doughnut-fætter med forskellige former for fyld. Bulgarsk honning til den søde tand eller hvad med feta eller oksekød? Og solid stærk kaffe.

Hvis solen skinner, så bør dagens harmoni sikres ved at besøge pladsen for religiøs tolerance. Her finder man en moske, en ortodoks kirke, en synagoge og en katolsk katedral. Med andre ord en start på dagen med noget for enhver smag og enhver tro.

Pladsen er ikke som tilsvarende pladser i andre europæiske hovedstæder, men af beskeden størrelse, men det gør ikke oplevelsen mindre.

For få år siden fik Sofia en turistattraktion udover det sædvanlige. Hele 9000 m2 romerske ruiner er blotlagt og kan besøges af offentligheden som minde og læring om byens fortid som romersk bosættelse.

Saint George Rotunda, Serdika Sofia

Saint George Rotunda ved Serdika bygningen

Det er faktisk kun Rom, der kan fremvise et tilsvarende skue og tur i tidsmaskinen tilbage til romertiden, hvor Sofia hed Serdica og museet er landets største open air museum. Særligt fascinerende er den hovedvej, der gik gennem romernes Sofia, som fremstår så velbevaret, at man næsten kan høre de romerske sandaler, marchere hen over sandet og vejen Decumanus Maximus, der er 2000 år gammel. At der er sket noget siden dengang, minder museets digitale koder om. Brug QR koderne til at få sat de små grå i sving.

Det særligt attraktive ved at tage på weekendophold i østeuropæiske storbyer er mødet med det ukendte. Jævnligt rejsende kender Paris, Rom og London og værdsætter dem, men polske, rumænske og bulgarske byer er for mange os ukendt terræn, som er værd at udforske.

Sofia. Foto. Radila Radilova Dreamstime.Com

Foto: Radila Radilova - Dreamstime.com

Eftermiddagen kan – før vi når så langt, så skal det lige siges, at ikke mindst fans af klassisk kunst som malerier, klassisk musik, ballet og teater virkelig vil føle sig på hjemmebane i Sofia, der lever og ånder for den type kultur – dedikeres til afbrænding af krudt og kalorier. Ikke mindst, hvis man har børn med. Klatreparken Kokolandia sender børn og barnlige sjæle højt til vejrs under trætoppe i sikre omgivelser, og det samme gør det indendørs lege- og klatreland Funtopia. Så skal der klatres. Skal der klemmes budgetvenlig frokost ned undervejs, så lader den bulgarske kebab ikke den tyrkiske noget at høre, og den er kendt som kongen af grillen. Bulgarien er ikke mindst kulinarisk mærket af Grækenland, Tyrkiet og ex-Jugoslavien, og den bulgarske musaka ligger tungt og godt i maven. Vegetarer skal prøve den lidt tykke og cremede ’spread’ lyutenitsa, som er modne tomater og røde peber blendet sammen og ret genial til at smøre på brød. At de to grøntsager i fællesskab kan udvikle så meget smag, hjulpet godt på vej af løg, hvidløg og forskellige tørre krydderier, skal smages. Det er faktisk så meget en bulgarsk signaturret, at de fleste familier har deres egen opskrift, hvilket kan duftes fra åbne køkkenvinduer på solskinsdage.

Hvis klatring ikke er din kop te, så sæt kursen mod Sofia Katedralen, som byen er opkaldt efter og kombiner besøget med Sankt Niklas Katedralens gyldne kupler. De er begge vidnesbyrd om landets religiøse rødder og storhed som Sortehavsnation. Mere moderne historie, og en helt central fortælling i Bulgariens historie, er monumentet for den sovjetiske hær. Bygget og designet i vanlig sovjetisk bombastisk stil og jævnligt males de muskuløse soldaterfigurer om til supermænd og andre tosserier af Sofias unge kunstnere. Det er netop det spændende ved ukendte byer med en nær fortid så ulig vores nordiske. Hvordan var det egentlig at leve under kommunismen?

Sofia. Foto. Tigger76 Dreamstime.Com

Foto: Tigger76 - Dreamstime.com

I sommeren og sensommeren lever de lokale i Sofia udenfor, når solen begynder sin tur ned mod horisontlinjen.

I parker og pladser åbner små barer og spisesteder typisk med intime små koncerter til at sørge for underholdningen. Cocktail- og hotelbarer har popkoncerter, men folkemusikken lever i parker og anlæg, når dagen går på hæld som Borisova Parken.

Og bliver det sent, så kan de modige åbne dagen med ’Dragens ild’. En suppe, der vandt frem efter anden verdenskrig som en arbejderret og med spisesteder udelukkende med denne suppe på menuen, kendt over hele Balkan som et tømmermændsmiddel og kogt på forskellige former for indmad, peppet op med varme krydderier og lidt mælk. En kold øl anbefales. Til de modige i det ukendte land som sagt.