logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Sunny Beach for familien

Af Nicolai Lisberg

Nogle gange siger navnet næsten det hele. Og uden yderligere overflødig oversættelse, så er Sunny Beach hjemsted for sol, strand og afslapning for hele familien. Og det hele på et prisniveau, hvor der er råd til at nyde en drink eller to i solen fra en af de mange cafeer eller barer, der ligger langs den bilfrie strandpromenade. Et væld af restauranter står også klar til at servere kulinariske oplevelser på et prisleje, hvor alle kan være med. Og der findes vel ikke det køkken, der ikke er repræsenteret i Sunny Beach, hvor selv de danske frikadeller kan komme på menuen, hvis du skulle lide afsavn under din ferie.

Sunny Beach er beliggende langs Sortehavet – og det med en seks kilometer lang, gylden sandstrand. Så selv i de travle sommermåneder er der altid masser af plads at slå sig ned på. Stranden har modtaget EU’s blå flag som et bevis på sin kvalitet og renlighed, og den er ekstremt velegnet til børn, der også snildt kan finde en masse forlystelser at fordrive tiden med. For Sunny Beach er udover sol og strand i høj grad også vand.

Der arrangeres dagligt flere bådture, I som familie kan komme med på, og særligt oplevelsen for de mindste ved udsigten til at sejle på et rigtig piratskib kan være en stor oplevelse, da besætningen ombord er gode til at levere en masse underholdning målrettet børnene undervejs på turen.

Sunny Beach Er Strand Så Langt Øjet Rækker. Foto. Atanas Paskalev

Sunny Beach Er Strand Så Langt Øjet Rækker.

Foto: Atanas Paskalev

Sunny Beach Har Ry For At Være Et Festligt Sted, Men Bliver Tiltagende Populært For Hele Familien Og Alle Aldre. Foto. Petia Stoycheva

Sunny Beach Har Ry For At Være Et Festligt Sted, Men Bliver Tiltagende Populært For Hele Familien Og Alle Aldre.

Foto: Petia Stoycheva

På selve stranden er det flere steder muligt at booke diverse aktiviteter som jetski, vandski og parasailing, og så har Sunny Beach også sit helt eget badeland i den vestlige del af resortet. Action Aquapark er navnet, på hvad der også er Bulgariens ældste vandland. Og som en fin service, er der gratis shuttle busser hvert tyvende minut fra flere forskellige opsamlingssteder rundt om i Sunny Beach.

Det er måske særligt et vandland, der falder i de lidt yngre generationers smag, mens familier med ældre børn med fordel kan kombinere en tur til middelalderbyen Nessebar, blot fem kilometer fra Sunny Beach, med et besøg til Aquapark Nessebar, der er Bulgariens største vandland. For her er der forlystelser for alle typer af vandhunde. Der er gratis adgang for de allermindste, mens forældre må slippe, hvad der svarer til cirka 150 kroner for en helt igennem van(d)vittigt underholdende dag.