logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Torino

I den nordvestlige del af Italien ligger regionen Piemonte.

Af Søren Sorgenfri

Kendt ikke mindst for vin som Asti og delikatesser, hvor nougat skiller sig ud og vingårde, grønne bakkede områder og regionens landområder er attraktioner i sig selv. Regionens hovedstad er Torino med lige under en million indbyggere en by, der primært er kendt som en industriby. Og det er korrekt, at store industrier som Fiat holder til her, men man skal ikke se en grå, dunstende fabriksby for sig. Tværtimod. Torino er en af Italiens mest elegante og stilige byer. Brede boulevarder og store pladser bærer byen med den stolte historie.

For de fleste vil nok kende den ene af byens to store fodboldhold, Juventus, men også den italienske stikker dybt her i byen. Det var nemlig her det moderne Italien slog rødder. Da Italien, som relativt set for stater og nationer stadig er en ret ny konstruktion, så dagens lys i 1861 som samlet som størrelse af general Giuseppe Garibaldi så var det med Torino som hovedstad.

Torino. Foto. Roberto Caucino Dreamstime.Com

Foto: Roberto Caucino Dreamstime.com

Da regerings- og hovedstadsmagten flyttede først til Firenze og senere Rom så var det netop de store familieforetagender som Lancia, Fiat og producenter af Vermouth som Martini, der trak byen frem til storhed og arbejdspladser. Det gav og giver byen en vis økonomisk muskelmasse, hvorfor Torinos mange palæer, pladser og paladser er flot sat i stand og er en elegant fornøjelse at gå på opdagelse i. Ikke mindst Italiens længste gågade Via Garibaldi med restauranter og modehuse er værd at bruge tid på og derudover byder hvert et gadehjørne og plads på et teater, et palads eller en stor åben plads med mindeværdige statuer og god mulighed for at få en espresso.

Her ligger et af verdens ældste universiteter, ruinerne af et romersk teater til minde om byens fortid som romersk bosættelse, den store botaniske have Parco di Valentino langs Po-floden eller bestig Superga-bjergets 672 meter i udkanten af byen og ny udsigten over Torino samt Superga-katedralen, der tårner her.

Torino. Foto. Luigi Bertello Dreamstime.Com

Foto: Luigi Bertello Dreamstime.com

De nysgerrige kan desuden se det berømte Torino-klæde udstillet i et kapel i San Giovanni domkirken. Efter sigende det klæde som Jesus blev svøbt i, da han blev taget ned fra korset. Videnskabelige undersøgelser fastslår dog, at det vist mere er efter sigende end sandt medmindre man tror på det naturligvis.

 

Sprog: Italiensk

Valuta: Euro

 

Tre seværdigheder: Palazzo Carignano er Torinos gamle kongeslot og et stort monument om tiden som hovedstad i hertugdømmet Savoyen, byens imponerende ægyptiske samling som er det største museum af sin art udenfor Ægypten og nyd udsigten fra byens vartegn Mole Antoniella med det 167 meter høje spir. Der er mere end 1000 trin til toppen eller en tur i glaselevatoren til toppen af denne helt igennem murede bygning, hvilket er et arkitektonisk særsyn for bygninger i denne højde.