Varna
Varna er Bulgariens tredjestørste by og en vigtig lufthavn med nem adgang til Sortehavets feriestrande.
Varna by og strandstrækninger tiltrækker ikke mindst unge fra hele Europa til fest og farver hele sommeren, men også andre turistgrupper rejser til den bulgarske badeby.
Her finder man nemlig et bredt udvalg af aktiviteter. Fra luksusferie til ørkenvandring, grottehuler, verdens ældste guldskat og meget andet.
’Havparken’ er en stor bypark anlagt lige ned til havet, som den store park følger langs kysten. Her er zoo og delfinarium, smukke blomster og ikke overraskende er det her, de lokale går hen med en kop kaffe i hånden for at spadsere og finde ro.
Varna har som mange andre byer i Bulgarien og Rumænien bånd til romernes bosættelser, men byens arkæologiske museum har en virkelig fortidsperle som hovedattraktion. En regulær skat af guld og andre værdifulde genstande, der er mere end 6500 år gamle. ’Varnas guld’ er dermed verdens ældste skat.
I Varnas nordøstlige hjørne er klostret Aladzha en stor attraktion. Klostret er hugget ind i klipperne og består af hule og tunnelsystemer på sikker afstand af fortidens fjender.
Tæt på Varna er der et mystisk naturfænomen. En ørken. Den eneste udover Tabernas i Spanien på det europæiske kontinent. Men Varnas ørken er mere end bare sand. Her er en forstenet skov. Træstubbe og stammer står tilbage, men helt forstenet. De forstenede træer ligner ruinsøjler, men er skabt af naturen via gas, der har udhulet træerne og er ikke mindst et populært fotospot.
Varna har i det hele taget en rigdom af historiske lokationer. Katedraler, ruiner efter romerske bade, mindesmærker efter blodige kampe om denne del af Balkan og meget andet, men den bulgarske ferieby har et museum dedikeret til den kolde krig. Varnas Retro Museum udstiller biler, støvsugere, køkkenredskaber, sminke og alt muligt andet fra en kold tid i en varm by. Det er velkendte dagligdagsting, men alligevel så anderledes set i en vestlig forbrugerkontekst og bliver ikke mindre underfundigt, når man tænker på, at den kolde krig blot er få årtier bag os.
For de allermindste er Forlystelsespark Varna lige i øjenhøjde. Her er intet for teenagere og andre ungdommelige vovehalse, men dette fine tivoli er designet med forlystelser til de små, som har en festdag, mens forældrenes hjerter smelter i sommervarmen.
Og bliver det for varmt, så er det bare i badetøjet og afsted til strandene Golden Sands eller Nirvana.
Tre seværdigheder
- Grotteklostret Aladzha, som dog ikke er for gangbesværede eller gæster i klipklappere
- Den grønne oase ’Havparken’
- Strandene og byens natteliv har sin helt egen rytme
Inspiration til ferien
Fed ferie i Bologna
Bologna har ry for at være en af Italiens mest interessante byer. De lokale er venlige og åbensindede. Maden er pragtfuld, og byen er fuld af seværdigheder og mulige gøremål.
Betragt bedårende Barcelona fra en bakketop
Barcelona er en af Europas mest fascinerende byer på grund af kultur, fodbold, Gaudi og sine hemmeligheder. Kunst, kultur, arkitektur, bjerge og strand. Få byer har som Barcelona en så mangfoldig palet af attraktioner til dens mange besøgende.
Hole-in-one i smukke Alicante
Alicante er for golfentusiaster og alle andre der elsker sol og sommerdage
Lignende destinationer
Pisa
Takket være en glorværdig fortid som maritim handelsby med en lukrativ placering tæt ved Arno flodens udløb. Så har Pisa en rigdom af kirker, pladser, flotte broer og majestætiske bygninger og de mange klokketårne giver en flot skyline.
Cypern
Hvis du sukker efter en ferie sydpå, hvor sol, strand og byliv kombineres så er Larnaca noget for dig.
Venedig
I dag er Venedig et af Europas mest populære turistmål.