Venedig

Du husker måske nok Lone Kellermans ’Se Venedig og dø? Hvis ikke, så har du en Youtube klassiker til gode, hvor ikke mindst Dirch Passer, Kim Larsen og Tommy Kenter rocker i baggrunden som et af dansk musikhistories mest bemærkelsesværdige korensembler.

Døden er naturligvis en del af Venedigs historie og selvforståelse, men den vidunderlige og super-romantiske italienske kanalby kalder langt mere på liv, glæde og kærlighed end referencer til manden med leen.

I dag er Venedig et af Europas mest populære turistmål. Med Markuspladsen, kanalerne, paladserne, gondolerne, bugten og den sødmefulde Bellini cocktail opfundet på Harrys Bar som trækplaster for en by, som man ganske enkelt skal opleve, men med så meget andet så var der engang. Engang, hvor Venedig var en afgørende magtfaktor ikke kun i Middelhavet, men på verdensplan takket være den handel, der flød ind og ud af byen. Det mægtige Dogepalads er et vidnesbyrd om Venedig som magtens centrum.

Det gav fra 1100 til 1400-tallet en position og rigdom, der så palæer, kirker, pladser og paladser skyde op i lagunen ved Adriaterhavet med de mange kanaler som transportveje og fine broer som Rialtobroen til at binde bydelene sammen.

Det giver Venedig et helt særligt udtryk, og det er let at fare vild på den gode måde i de gamle snævre gader i en by, der lever hånd i hånd med havets luner. Især ved fuldmåne kan Markuspladsen blive oversvømmet, og der bliver i disse år gjort meget for at bevare Venedigs gamle huse, der er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv, i kampen mod havets stigende vandstand samt slitage. Det er en kamp, der er værd at kæmpe for, der er nemlig næppe et finere sted i Middelhavet at blive håbløst forelsket end i Venedig. Og det er faktisk det, som Lone Kellermans klassiker egentlig handler om.