
St. Anton
Et af de områder i Europa, der statistisk set får mest sne. Navnet St. Anton indbyder til genkendelse – skiturismen her har stået på siden 1980’erne.
Der er 200 kilometer afmærkede ruter, men sammenhængende med Warth, Zurs, Lech og Schröcke boostes tallet til over 300 kilometer.
Desuden er St. Anton et af Europas bedste områder til offpiste og er generelt en destination, der kalder på den erfarne skiløber. Stanton Parken er en decideret skilegeplads med alle mulige forskellige forhindringer og udfordringer, og så er nattelivet på de kanter berømt.

Ischgl
Ischgl er Tyrol pakket ind i sne og med adgang til naboen Schweiz og den toldfrie landsby Samnaun, hvor man kan handle toldfrit – men du skal være yderst habil på pisterne, hvis du vil købe ny køkkenvask eller en brændeovn i støbejern. Det hele skal nemlig fragtes retur på ski.
Ischgl har 238 kilometer sammenhængende pister og de ligger stort set alle sammen 2000 meter over havets overflade, så udsigten er ikke bare til skiferie, men smuk. Der er i alt 81 pister og et moderne liftsystem, så kødannelse forekommer stort set ikke.
Saalbach
Her er terrænet for de fleste. For dem på hyggetur, de erfarne, men også familiens mindste. I området Saalbach Hinterglemm er der mindst 140 kilometer blå løjper, hvor selv uerfarne børn fint kan være med på ski med skiskoler med speciale i undervisning af børn. Der er tilmed arrangeret og designet flere ruter gennem magiske skove og eventyrverdener, hvor børn kan løse opgaver og samle point undervejs og score fede medaljer og gode oplevelser. Her finder man også Europas højest beliggende piste på trægrænsen.

Zell am See
Zell am See er nabo til Saalbach og liftkort kan gælde til begge destinationer. Ved Zell am See ligger Østrigs højeste bjerg Gross Glockner. Forbundet med Saalbach kommer man samlet op på over 400 kilometer pister og 119 lifte.
Zell am See er til både de erfarne, der søger fede piste, men også dem der leder efter lidt mere vildt terræn, og så er en lang række af ’danskerhotellerne’ i behagelig gåafstand til de første pister. Her er der også fun slopes til børnene flere steder.
Bad Gastein
Her finder man noget for enhver skismag. For de virkeligt erfarne, vovehalsene og rolige områder med muligheder for familier og nybegyndere i Angertal. I Bad Gastein er der cirka 50 pister og moderne liftfaciliteter, der minimerer risikoen for kø. Centralt er den gamle kurby Bad Gastein, der ligger smukt midt i dalen og et natteliv, der dikterer hjertebanken og høj puls. Hvis man altså stadig har energi til den slags efter en lang dag på mange højdemeter i sneen.
Husk også skidestinationerne: Wagrain, Schladming, Zauchensee, Obertauern og St. Johann
Flere spændende rejseartikler

London er også markedernes by
Den engelske hovedstad er kendt for sin vibrerende og næsten elektriske charme, men dagligdagslivet er værd at tage en bid af.

Historien forvandlede Gdansk til Polens Amsterdam
En lang række folkeslag har i tidens løb gjort Gdansk til en af Østersøens mest spændende byer.

City Surprise: Tag på badeferie i Budapest
Den ungarske hovedstad har nemlig et stort udbud af termiske bade, der gør, at man roligt kan pakke badetøjet i weekendkufferten.