logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Vidunderlige Wien på en weekend

Af Nicolai Lisberg

Det siges, at skal man opleve Wien, er der tre ting, man må prøve. Wienerschnitzel, sachertorte og en klassisk koncert. Og den gode nyhed er, at du kan nå alle tre ting og mere til, selvom du kun gæster den østrigske hovedstad i 48 timer.

Den spanske rideskole

Lipizzaneren er Europas ældste avlede hesterace, og du kan opleve den i Wien på den spanske rideskole. En gang var denne hesterace en fast bestanddel hos alle Europas herskere, men i dag findes de efterhånden kun i Wien. Det er mere end 450 års tradition, der udfolder sig for dine øjne og til en favorabel pris. Morgentræningen begynder klokken 10:00, og den akkompagneres af klassisk musik.

 

Belvedere og haven

Efter rideopvisningen er det tid til et imponerende kunstmuseum, hvor hele bygningen er ét stort kunstværk. Der er masser af kunstværker at studere, men sørg også for at sætte tid af til at besøge den imponerende have, der måske er den største oplevelse af dem alle.

Wiens Gadebillede Er Som Et Levende Museum. Foto. Nicolai Lisberg

Wiens gadebillede er som et levende museum.

Foto: Nicolai Lisberg

Wienerschnitzel

Når sulten melder sig, så kan du jo næsten ikke have været i Wien uden at have prøvet en rigtig Wienerschnitzel. Oftest så store, at det kræver en del af spise op. Salm Bräu er en glimrende traditionel restaurant med gårdhave, hvor de også gør sig i et fint udvalg af øl samt andre klassiske østrigske retter.

 

Sachertorte

Hvis du fortsat er lækkersulten efter wienerschnitzel, så er det måske nu, du skal nyde den klassiske dessert, Sachertorte. En chokoladekage der har fået navn fra sin opfinder, en ung kokkeelev Franz Sacher, der første gang lavede kagen i 1832. Det siges, at den originale sachertorte serveres på Café Sacher Wien, men stort set alle cafeer i Wien kan levere en hæderlig sachertorte med flødeskum.

Wien Elsker Kunst Og Kultur Og Denne Dør Er Nok En Af Byens Mest Instagrammede Facader. Foto. Nicolai Lisberg Kopier

Wien elsker kunst og kultur og denne dør er nok en af byens mest instagrammede facader.

Foto: Nicolai Lisberg

Musikkens hovedstad

Mozart blev muligvis født i Salzburg, men det er i Wien, mange mener han har hjemme. Og Wien er generelt hjemsted for nogle af de største artister gennem tiderne og tæller også Franz Schubert, ligesom Beethoven tilbragte sine sidste dage i byen.

Wien har tre store operahuse Staatsoper, Volksoper og Theater an der Wien, ligesom byen rummer mange koncertsale. Den mest berømte er Den Gyldne Sal, hvor den traditionsrige nytårskoncert afholdes. En klassisk koncert, opera eller ballet er en oplevelse værd, men det kan også være en bekostelig affære. Derfor findes der heldigvis et væld af muligheder i nogle af de mindre koncertsale, hvor du kan opleve en mere komprimeret udgave, der indeholder lidt af det hele.

Livet Leves Udenfor I Den Østrigske Hovedstadn, Når Vejret Er Til Det. Og Det Er Det Ofte. Foto. Nicolai Lisberg

Livet leves udenfor i den østrigske hovedstad, når vejret er til det. Og det er det ofte.

Foto: Foto. Nicolai Lisberg

Schloss Schönbrunn

Wien har et væld af slotte, der er med til at give byen sin charme. I den vestlige del af byen ligger slottet Schönbrunn, der særligt forbindes med kejser Franz Joseph og siden hen har været hjemsted for flere skelsættende historiske begivenheder.

Cykel rundt på ringen

Ringen er det populære navn på Wiens brede, træbeklædte boulevarder, der omkranser næsten hele byens centrum. Den er omkring 6,5 kilometer lang, og ved at cykle den rundt kommer du næsten forbi samtlige af Wiens historiske bygninger