
Wroclaw
Vrastislavia, Bresslau, Presslau, Breslau og Wratislaw. Kært barn har mange navne, og Wroclaw er en by med mange fortællinger. Den har på forskellige tidspunkter i historien hørt til blandt andet Tyskland og Ungarn, inden den igen kom på polske hænder efter anden verdenskrigs afslutning i 1945.
Dens skiftende tilhørsforhold har gjort underværker for byen, der måske nok står lidt i skyggen af andre store polske byer, men som har uendeligt meget at byde på. Ikke mindst når det kommer til historie og arkitektur, hvor hver eneste bygning rummer en historie.
Tag Wroclaws rådhus, der tog over 250 år at færdiggøre og derfor har både gotiske-, renæssance- og tidlige barok-elementer i sin stil. Det er byens vartegn og ligger på den store plads Rynek, der er byens smeltepunkt. Pladsen blev åbnet i 1200-tallet og rummer næsten over 1000 års historie som også kommer til udtryk i de mange forskellige bygninger, som du kan nyde ved at sætte dig godt til rette på en af de mange cafeer, der findes på pladsen.
Når du har fået lidt at drikke, er det tid til at gå på jagt. Dværgjagt og det er ikke så brutalt som det lyder, det handler nemlig om små figurer. For overalt i byen er der små bronzefigurer af dværge. Nogle hænger i lygtepæle, er malet på bymure, mens andre ser ud til at drikke sig fulde i gaderne. Historien bag de mange dværge er, at en gruppe kunstnere under navnet ’Det Orange Alternativ’ i 1989 begyndte denne fredelige protest mod kommunismen. Den lille persons kamp mod det store system. Siden da er der kommet flere og flere dværgskulpturer til, og det vurderes, at der er mere end 300 placeret rundt om i hele byen, men ingen ved det for alvor.
Du kan få udleveret et decideret dværgkort på byens rådhus. Følg dværgene, og du tages igennem den gamle bydel, den japanske have og det jødiske kvarter, og du vil forstå, hvorfor Wroclaw hurtigt bliver til Wraclove.
Tre seværdigheder: Wroclaws fine og hemmelige dværge, byens rådhus og pladsen Rynek.

Inspiration til storbyferien

Prag er for livsnydere
Kaffebarer, skummende øl og restauranter, hvor ens smagsløg forkæles. Man kan på alle måder nyde livet i den tjekkiske hovedstad.

Rom – de dejlige kontrasters hovedstad
Kaffemaskinerne er igen begyndt at brygge, pastaen koger atter i store gryder, og turisterne er så småt begyndt at vende tilbage.

London er også markedernes by
Den engelske hovedstad er kendt for sin vibrerende og næsten elektriske charme, men dagligdagslivet er værd at tage en bid af.

Lignende destinationer

Dublin
At besøge Dublin er som at komme hjem til en kær ven. Og har man først stået på en pub i byen og sunget med ’Whisky in the Jar’ eller ’The Wild Rover’, så ved man også, at Dublin er meget socialt anlagt med stort hjerterum for turister.

München
Beliggende i syd grænsende op til Italien og Østrig er delstaten Bayern sin helt egen, og det gør sig også gældende for hovedstaden München.
