logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Køretilladelse og bilpas

Køretøjer skal godkendes og føreren skal på et kørekursus

Køretilladelse

For at færdes i køretøj indenfor lufthavnens afspærrede område skal hver enkelt medarbejder bestå et praktisk kørekursus samt forinden gennemgå et online færdselskursus på www.e-bll.dk (Kørekursus Awareness).

Det praktiske kørekursus bestilles via Marshallertjenesten på mail: marshal@bll.dk.

Køretilladelserne er opdelt i følgende 5 kategorier:

  • K: Giver tilladelse til begrænset kørsel til/fra egen virksomhed airside efter speciel tilladelse fra lufthavnen
  • K0: Giver tilladelse til at køre på servicevejene (uden for C-SRA-området)
  • K1: Giver tilladelse til at køre på servicevejene (også inden for C-SRA-området)
  • K2: Giver tilladelse til at køre på servicevejene samt platformen i både nord og syd
  • K3: Giver tilladelse til at køre på servicevejene, platformen i både nord og syd samt manøvreområdet 

 

Bilpas

Alle køretøjer, som færdes indenfor lufthavnens område, skal være forsynet med et bilpas.

Bilpasset er unikt til hvert enkelt køretøj og er forsynet med registreringsnummer, firmanavn, gyldighedsdato samt hvilket område, der er adgang til.

Ansøgning om bilpas udfyldes af den id-kort/bilpas ansvarlige. Ansøgningsskema kan hentes her.

Ansøgningen skal enten afleveres i Checkpoint Nord eller sendes som mail (scan til pdf) til cpnord@bll.dk.

Et bilpas er gyldigt for et år.