Bodrum er velsignet med historiske mindesmærker og udgravninger, men er mere end historie. Det er en moderne og livlig ferieby og turen fra Bodrum til Marmaris understreger, at der er tale om to vidt forskellige byer. Marmaris har en aura af gammel og agtværdig middelalderhavn, som klæder den, men giver et ganske anderledes liv end Bodrum.

Den ydre del af havneområdet i Marmaris har sine hoteller og restauranter, men resten af byen lever sit eget liv i ro og mag.

Gå væk fra turismens alfarvej på havnen og opdag en underfundig og meget lokal verden.

Både Bodrum og Marmaris er byer som er populære ikke kun hos udenlandske turister, men også tyrkiske gæster, hvilket givet et godt og spændende mix. Der er mellem 100 og 150 kilometer imellem de to byer alt efter hvilken kystvej, som man tager og det er ruter af grøn magi og vidunderlige turkise farver flankeret af smuk skov og højdedrag samt små badebyer undervejs. At tage en afslappet tur mellem de to byer er en vidunderlig oplevelse.

Og farten er afgørende. Den hurtigste vej mellem Bodrum og Marmaris er hovedvejen, der fører indlands og derefter fører tilbage ud til kysten, så giver det en mere interessant tur, hvis man tager færgen over bugten til Dacta, som ligger på halvøen vest for Marmaris.

Med et lidt gammelt ord så er Dacta en chik lille by i roligt tempo ideelt til en mere stille ferieoplevelse eller en god frokost.

Halvøen er gennemvævet af flotte vandreruter og spor til mountainbike, som alle er grundigt markerede og vedligeholdt. Er man til vandring eller mountainbike, så er et par feriedage her på halvøen ved Dacta et godt supplement til dage ved stranden.

Turen videre fra Marmaris til Fethiye går via en ret lige 125 kilometer lang rute ind I landet, som på sin egen måde er seværdig, men trods alt ikke kan måle sig med kystkilometerne.

Når du kører fra Marmaris og lægger bugtens blå bag dig, så skal du huske at gøre holdt, når du rammer højdedraget ud af Marmaris-områdets højeste punkt. Her venter en betagende udsigt, men rastepladsen her er også hjemsted for en lille te- og pide vogn. Pide er den særlige tyrkiske variant af pizza, som ikke helt er pizza, men et fladbrød med forskellige former for fyld. Rastepladsen er perfekt til et snack-stop samt kig ud over bugten.

Bliver du sulten undervejs har mange lokale gårde vejboder med frisk frugt til køreturen.

Fethiye er en travl by med en smuk havnefront pakket med små lokale restauranter, hvor enhver med smag for havets frugter kan få sin sult stillet. Hvis du gerne vil spise et mere roligt sted, så kør forbi havnen indtil du kommer til udkanten af byen, hvor små lokale hoteller og restauranter dukker op. Du er ikke i tvivl. Her er lokal sjæl og stemming med karakter.

Oplandet er bakket og rundt om i bakkerne er en håndfuld luksusresorts gemt af vejen, som tilbyder komfort, ro og den bedste udsigt over hele kyststrækningen.

En lille bakket halvø kan besigtiges via en gammel vej, men den bedste måde at opdage halvøen på er ved at leje en cykel og indsnuse Middelhavets mange dufte i roligt tempo. Det er jo ferie trods alt. Også her finder man et stort udbud af vandrestier, der fører mellem skov, bakker og til små bugtområder.

Husk at stoppe op og nyde panoramaet. Middelhavet til den ene side fyldt med små hvide sejlbåde og bjergene bag dig. Det er et syn, der er værd at huske på en mandag morgen, når du tjekker ind på kontoret dryppende af regnvand.

Efter Fethiye venter 115 kilometer til Kas. Jeg skrev i indledningen, at denne køretur langs kysten er bemærkelsesværdig smuk, og nu åbner ballet min ven. Det er her, jeg holder mit løfte.

115 kilometer toger jo ikke lang tid, men husk at indånde hvert et minut af den udsigt, der venter dig. Det er klipper, klinter, bugte og en lille vig her og der, der kysses af de turkisblå bølger.

Vejen kan være trafikeret i højsæsonen, og mulighederne for at stoppe op og holde pause eller tage et dyb er få, men hold øje med de små skilte, der af og til dukker op og viser mod stranden. De fleste af dem fører ned til en smuk lille strand flankeret af strandbarer og spisesteder. Så er det svært at samle sig sammen til at komme videre.

Kører man turen ved daggry eller solnedgang, så bliver scenariet kun smukkere. Det er noget helt specielt. Det samme gælder byen Kas. En lille resort-by som er et smukt sted til et par dages ophold. Kas har en atmosfære af boheme over sig takket være byens rige kunstnerliv, så nu er du advaret. Kas er en svær by at forlade igen, hvorfor en del faktisk bliver hængende eller kommer flittigt tilbage igen.

Kas er også ideel til at køre på opdagelse i det omkringliggende bjergrige terræn, og det er ikke alle bjergveje, der er for nybegyndere. Belønningen er til gengæld stor. Smuk udsigt, vildt bjerglandskab og et landskab som på ingen måde minder om turismens badedyr.

Som vejen stiger og klatrer højt op i bjergene og væk fra Kas, så skifter ruten karakter. De gyldne klinter og strande afløses af grønne og skovklædte bjerge. Find et godt udgangspunkt og nyd igen udsigten over bugten med de mange små øer, tanger og halvøer. Det er et storslået syn, og alt for få der besøger Tyrkiet, får fornøjelsen af det.

Der er blot 70 kilometer til Finike, og turen er smukkest, synes jeg, om morgenen. Især i foråret, når dis eller tåge pakker landskabet ind i en dyne af mystik og med sneklædte bjergtoppe, der af og til kigger frem.

Så snart ruten når bjergområdets plateau, så åbner der sig et landbrugslandskab med små huse, gårde og hvidmalede moskeer dekoreret med blåt og sølv. Det her det går op for dig, at denne rute er noget helt særligt. Dette er landets ægte Tyrkiet.

Så snart du kører fra højderne med bjergene i ryggen, så når du igen kystens blå. Vejen mod Finike er travl og slår sine knuder, men er stadig fascinerende smuk. Tag eventuelt en pause hos en af de små restauranter i vejkanten på rastepladserne og perfekte steder at prøve kræfter med te gozleme i selskab med en storslået udsigt.

Som vejen ned mod kysten slår sine sidste kurver og sving, så belønnes du med en storslået udsigt til Finike by og havn. En by der er populær hos tyrkiske turister samt udenlandske gæster, der selv har sammensat deres rejse eller bygget på en pakkerejse.

Det betyder ikke det er en turistby i klassisk forstand. Finike har takket være oplandets landbrug sit eget liv, og man spiser godt her netop af den årsag.

Afsæt et par dage eller tre til Finike, men min rute stopper faktisk ikke her.

Tag hovedvejen til Kumluca, men i stedet for at tage hovedvejen nordpå mod Antalya, så skal du holde dig til den gamle kystvej med havet som nabo.

Denne vej kalder også på noget erfaring for chaufføren, men selv om den har samme dramatik som vejen til Kas, så er denne rute kortere, smaller og uden trafikken. Som chauffør har man også tid til at nyde udsigten.

Stop ved den lille landsby Karaoz. I dette bakkede område er der flere fine luksusresorts, hvor man gøre holdt et par dage og nyde terrænet. Her er tilmed også camping- og teltpladser til vandrere, som der er en del af her.

Turen skal egentlig slutte ved Gelidonyas fyrtårn, men hvis det har regnet, så kan vejen ud til fyret være mudret og drilsk. Så er det bedst at gå ud til fyrtårnet.

Billeje er let i Tyrkiet. De store internationale udlejningsfirmaer holder som regel til i lufthavne, og de fleste byer har en del lokale udlejningsfirmaer.

Det er let og sikkert at køre i Tyrkiet; det eneste sted, hvor jeg vil løfte pegefingeren, er ved sammenfletninger, når trafik fra bivejene skal ind på kystvejene. Her skal man holde fokus og koncentration, men det skal man jo altid i trafikken, så vær på vagt, men vær ikke bekymret. Det er en fantastisk køretur.