Jeg ved det af erfaring. Jeg boede der første gang i 1999 og har siden boet der en enkelt gang mere. Dublin – og Irland generelt – kan bare noget, ikke mange steder kan.

Man mødes med åbne arme og venlighed nærmest uanset, hvor man færdes. Det kunne mange andre steder lære en del af.

Og så er Dublin gennemsyret af historie – og javist – et hav af gode steder at gå ud og få en – eller måske lidt for mange – gode øl.

Stor tragisk historie

Den irske historie er plaget af lidelser, hungersnød og en række fejlslagne revolutioner mod det britiske overherredømme ind til det endelig lykkedes Irland at blive et frit land.

Besøger man Dublin Castle og Kilmainham Gaol får man et – om end dystert – indblik i den irske revolutionshistorie. Det hele er dog ikke for sarte sjæle. Et hav af revolutionære blev indespærret, tortureret og i mange tilfælde henrettet her.

Det sorte og gyldne guld

Er man til indtag af solide alkoholiske varer, så er Dublin stedet at tage hen. Byen har et hav af pubber – den ene mere hyggelig end den anden. Her langes der Guinness, Kilkenny, Bulmers og irsk whiskey over disken i stride strømme.

Er du samtidig interesseret i, hvordan det bliver produceret og historien bag det, så byder Dublin på to åbenlyse seværdigheder: Guinness-bryggeriet og Jameson Distilleriet.

Guinness er verdens suverænt mest populære stout. Det er en meget mørk øl, der minder om en porter i udseende. Men den smager markant anderledes end en dansk porter.

Når den er skænket ordentligt er den mild, cremet og føles overraskende let i forhold til, hvordan den ser ud i glasset – kulsort. Og så smager den bare markant bedre i Irland end nogen andre steder. Man kan få en nogenlunde ordentlig version et par steder i Danmark, men det er bare helt anderledes i Irland. Det handler blandt andet om, hvordan man på pubberne meget ofte renser de rør, øllet løber igennem. Det giver en helt anden smag og fornemmelse end det, der ofte kan være noget halvsurt sprøjt andre steder i Europa.

Den bedste pint Guinness, jeg har fået på en pub er på McDaids i Dublin. Ud over den pint, man får på selve bryggeriet, hvor man laver Guinness. Her får man en interessant rundvisning på bryggeriet, der ligger ret centralt i Dublin ved St. James Gate. Turen giver et godt indblik i både metoderne, man bruger for at få det til at smage så godt – og et indblik i historien om grundlæggeren Arthur Guinness, der døde for mere end 200 år siden.

Den står i øvrigt godt til en klassisk irsk ret. Landets signaturret er ’irsk stuvning’.

På stort set alle pubber, der serverer mad, kan man få netop den ret. Det er - som meget andet irsk mad - baseret på kartofler, der er kogt utroligt længe, hvilket er en bid af historien med Irlands afhængighed af kartofler som primær fødevare. Stuvningen er med lammekød, og så sker det også, at der er tabt nogle gulerødder i. Smagen er ganske mild og bærer tydeligt præg af en fortid, hvor man ikke havde mange råvarer at gøre med. Den irske stuvning er særligt god efter en lang gåtur en råkold dag i Dublins gader. Her gør en pint og en skål stuvning kroppen glad og varm.

Derudover er irerne også rigtig gode til mange af de retter, man får i Storbritannien – med små afvigelser. En Irish Breakfast er fantastisk, og den indeholder, ud over de traditionelle ting i den engelske version, også det, der hedder black pudding og white pudding. Det er blodpølse i sort og hvid udgave. Og så er der rig mulighed for frisk fisk og skaldyr på mange spisesteder.

Er man til de lidt mere stærke sager, er et besøg på Jameson-destilleriet et must, når man er i Dublin. Her kan du blive klogere på tilblivelsen af en af verdens mest berømte whiskeys. Der er naturligvis smagsprøver både her og hos Guinness.

Fantastiske landskaber

Har man brug for at komme lidt ud af den inderste del af Dublin, der ikke just er helt stille, så er der rigeligt med muligheder. Ud over den smukke halvø Howth og de flotte Wicklow Mountains, er der også nogle lidt oversete billedskønne strande i den sydlige del af byen.

Jeg husker selv, da jeg tilbage i 1999 var i elendigt humør, og min sambo kylede mig ind i bilen, og vi gik en tur i det smukke kystområde Dun Laoghaire – en lille havneforstad til Dublin. Fra Dun Laoghaire er der, via en lille gåtur, udsigt til Dalkey Island i det irske hav mellem Irland og Storbritannien. Her er godt for sjælen. Man kan også leje kajakker og sejle rundt mellem hovedlandet og Dalkey Island – og hvis man er tørstig bagefter, er pubben Finnegan’s et godt sted at få en pint, efter man er stået ud af kajakken.

Mange forbinder næppe Dublin med strande, men det er en fejl. For ud over Dalkey er der også en række andre smukke strande i udkanten af den irske hovedstad – både i den sydlige og nordlige del. Heriblandt Skerries Beach, Seapoint Beach og Sandycove Beach.

Og der er overraskende kort derud fra centrum med enten bus eller Dublins version af S-toget – den såkaldte DART.

Så hop i flyveren og oplev den ægte irske gæstfrihed!