De laver selv sjov med, at ingen – i hvert fald ikke ret mange - kender Saarland.

Selv i det øvrige Tyskland er den lille delstat kun kendt som en størrelse, man sammenligner med. Noget, der er større end Saarland, eller mindre end Saarland.

”Men det er da begyndt at virke som reklame,” som en hotelejer fortæller:

”Jeg har mødt flere, der fortæller, at de er kommet hertil, fordi de vil se, hvad dette Saarland er for noget”.

Heller ikke mange danske turister har fået øje på Saarland, som ligger lidt gemt ad vejen i det sydlige Tyskland med grænse til Frankrig mod syd, nogle få kilometer grænse til Luxembourg mod vest og ellers omgivet af den langt større delstat Rheinland-Pfalz.

Delstaten er den mindste i Tyskland, når man ser bort fra bystaterne, lidt mindre end Fyn i størrelse, og hovedstaden, Saarbrücken, er med sine cirka 180.000 indbyggere også på størrelse med Odense. Et overskueligt område som gemmer på mange oplevelser.

Vi fløj til Frankfurt, hvorfra der er omkring halvanden times kørsel, til vi på motorvej A6/E50 kører ind i Saarlands sydlige del og lige ind i delstatens nye grønne image. Saarland er grøn. 70 pct. af det kuperede landskab er skov. Det er noget mere end Tyskland generelt, hvor det er 36 pct. for ikke at nævne Danmark med 14,5 pct. skov. Men ydermere er hele denne sydøstlige del, næsten en femtedel af Saarland, erklæret for UNESCO Biosfære.

Masser af skov

Biosphärenreservat Bliesgau efter floden Blies, som er den største flod i området, er ikke et øde naturområde. Her er et hav af idylliske småbyer drysset ud mellem landbrugsområder, floddale og skovdækkede bakker, som vi danskere nok vil kalde bjerge. Naturen er ”i verdensklasse med varierede landskaber med diversitet og sårbare og truede dyre- og plantearter”, som en biosfære-udnævnelse bygger på. Samtidig betinger den, at her skal myndigheder, erhverv og beboere samarbejde om en bæredygtig udvikling. Det har parterne arbejdet med, siden man fik UNESCO-udnævnelsen i 2009.

Turismen er også bæredygtig. Her er et utal af mærkede vandrestier, selv siger de, at det er Tysklands bedste, og i sæsonen kører Biosphärenbus 501 ud i området med guide. Saarphalz-Turistik formidler.

Vi overnatter også bæredygtigt i Glamping Resort Bliesgau nær Kleinblittersdorf syd for Saarbrücken. Det tre år gamle resort har tøndeagtige hytter med bad, lille køkken, terrasse og alle fornødenheder, og vil man forkæle sig selv ekstra, er glampingresorten nabo til et stort hotel med termiske bade.

Vi søger ind i skoven nær Niederwürzbach for at lære mere om skovbrug, som især i det 18. og 19. århundrede var en stor industri i det skovrige område. Vi hører om, hvordan de fældede træstammer blev flådet ned af områdets floder til den større Saar, hvor stammerne blev surret til tømmerflåder og transporteret videre med strømmen nordpå til Koblenz, hvor Saar via Mosel løber ind i Rhinen. Her blev tømmeret handlet og samlet i endnu større tømmerflåder op til 300 meter lange og 50 meter brede forsynet med små hytter, hvor tømmerfolket boede, mens de manøvrerede det store fartøj med strømmen til Holland. Denne transportmåde blev imidlertid udkonkurreret af bedre veje og lastbiler. Den sidste tømmerflåde sejlede på Rhinen i 1960.

Kul og tung industri

Saarlands industrielle fortid er ellers ikke grøn. Den anden store industri har været kulminedrift, hvilket gennem historien har gjort området attraktivt for omgivende stater og fyrstendømmer. Snart var det fransk, snart tysk uden at området havde sin egen identitet. Saarland fik først sit navn efter Anden Verdenskrig, hvor det blev et protektorat underlagt Frankrig. I 1955 stemte indbyggerne sig tilbage til Tyskland.

Kul og gode transportmuligheder på Saarfloden var den bedste baggrund for tung industri.

Den sidste kulmine lukkede i 2012 og satte dermed punktum for 250 års kulmine æra, og det store jernværk, Völklinger Hütte, ved Saar floden lidt uden for Saarbrücken, som var aktivt fra 1883 til 1986, har siden 1994 været et spændende museum, som er på UNESCOs World Heritage-liste.

Saar floden, som udspringer i Vogeserne-bjergene i Frankrig, har været Saarlands navnestreng. Der sejler stadig pramme og fragtbåde på floden, men i dag er det udflugtsbåde og fritidssejlads i forskellige former, der dominerer. Vi tager på kajak-tur gennem Saarlands nationalsymbol ”Saarschleife” - Saar sløjfen. Tilbage i tiden er Saar blevet både rettet ud og udgravet for lettere transport, men hvor den runder en bjergkam i et næsten 360-graders sving, måtte man lade naturen råde. Her er floden smallere og flodbredden rejser sig i flere hundrede meter høje klipper på begge sider. Vi føler os lidt små der midt i den store natur.

Dagen efter ser vi det fantastiske syn fra oven fra Cloef-klippen ved Orscholz. Det er enden af sløjfen, og vi kan se hele flodens hårnålesving. For at få endnu mere udsyn er der bygget en 1,2 kilometer lang trætop-sti, ”Saarschleife Baumwipfelpfad”, som ender ved et 42 meter højt udsigtstårn. En imponerende udsigt og Saarlands fotospot nummer et.

Luksus og vin

Vi er flyttet op i den nordlige del af Saarland, hvor Mosel er grænseflod til Luxembourg, og der kun er 25 kilometer til Luxembourg by. Her er landskabet mere åbent, og der er vinmarkerne på skråningerne og bløde bakker, som ligner Toscana. Med udsigt til nabolandet ligger slotshotellet, Victors Residenz-Hotel Schloss Berg.

I 900-tallet var der en middelalderborg her. Den er gennem historien blevet forandret og ombygget til den renæssance-udgave i det 16. århundrede, som var bevaret, til slottet blev ødelagt under krigen. Ved genopbygningen besluttede man at genopføre i stilen og indrette slottet til hotel med kasino, spa og flere restauranter, hvor en af dem i dag har tre Michelinstjerner.

Efter et par dage i luksus afslutter vi turen rundt i Saarland med et stop i hovedstaden, som har mere provins- end metropolstemning. Saarbrücken blev slemt ødelagt under krigen, og genopbygningen var her som så mange andre steder ikke altid lige heldig. Smuk kan man ikke kalde byen, men charme finder vi dog i de to gamle bydele på hver side af Saar floden. På venstre side borgen med beboelsesområder og på højre side det store torv, St. Johanner Markt, med kønne huse omkring udendørs restauranter og et livligt aftenliv.

Og da det nu er Saarland, er det grønne ikke langt væk. Bare to kilometer fra byens centrum er der urskov – ”Urwald vor den Toren der Stadt”. Et skovområde, hvor der i øvrigt også tidligere var en kulmine, som man for 25 år siden besluttede skulle være vild. Man ville ikke blande sig i naturens gang, lade væltede træer ligge og ikke fælde eller på anden måde gribe ind. Vi kan dog se, at træer er fjernet fra stierne i skoven, som er et meget besøgt rekreativt område for de lokale - og heller ikke her møder vi turister.

Saarland venter på at blive opdaget.