logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Fodboldbyen Manchester er delt i to

Af Søren Sorgenfri

 

Manchester er en af Europas store fodboldbyer. Den er naturligvis ikke blevet mindre af betydning i takt med, at Manchester City i tiltagende grad har sat sig på fodboldmagt og håneret i byen, hvorfor Manchester i dag har to store fodboldhold med global rækkevidde.

Det kan høres og ses på lægterne på de to klubbers stadions. Det er et internationalt publikum, der kommer her for at se deres helte på Old Trafford eller Etihad.

Det gælder også for danske fodboldfans på rejse til Manchester, der er Storbritanniens tredje mest besøgte by efter London og Edinburgh.

Men de to Manchester-klubber fans har næppe helt samme præferencer for en fodboldweekend i byen.

Manchester United fans:

En tour på Old Trafford er et must. Det store stadion har plads til næsten 80.000 tilskuere som lidt af en fodboldkatedral. Som del i de fleste tour-pakker er der også adgang til klubbens museum på stadion, som er lidt af en tour de force over klubbens bedrifter. Alene de 30 sæsoner, hvor den bedste engelske fodboldrække har heddet Premier League, har Manchester United vundet 13 mesterskaber - alle med Alex Ferguson som træner. Skotten fylder naturligvis en del i klubbens historie og har tilmed fået rejst en statue af sig foran stadion.

Nap en frokost eller en kop kaffe – måske en pint – på The Red Cafe lige ved stadion. Denne cafe er dekoreret med tegninger og billeder af de store Manchester United-spillere gennem tiden. Derudover er Hotel Football tæt ved AON Training Complex i bydelen Carrington. Dette er Manchester Uniteds store træningsanlæg, hvor man kan se førsteholdet eller akademispillerne træne. Der hænger som regel en del fans ud her sammen med mediefolk på jagt efter nyheder.

Pubber for Manchester United fans:

  • Hotel Football (indsæt link: https://hotelfootball.com/)
  • The Tollgate Pub (indsæt link: https://www.tollgatepubmanchester.co.uk/)
  • The Bishop Blaize (indsæt link: https://www.jdwetherspoon.com/pubs/all-pubs/england/greater-manchester/the-bishop-blaize-stretford)
  • The Dockyard (indsæt link: https://dockyard.pub/)
  • The Quadrant (indsæt link: https://www.joseph-holt.com/pubs/quadrant)

The Matchstick Man (indsæt link: https://www.hungryhorse.co.uk/pubs/greater-manchester/matchstick-man/)

Manchester United. Foto. Cowardlion Dreamstime.Com

Foto: Cowardlion - Dreamstime.com

Manchester City fans:

For byens lyseblå fans og gæster er Etihad naturligvis også et must see. Man kan købe forskellige former for guidede pakker og tours på stadion. Etihad Stadium er et relativt nyt stadion indviet i 2003 med kapacitet til 55.000 tilskuere. Det store stadion blev bygget som afløser for Maine Road, som lidt ældre fans stadig savner, men Etihad har ganske symbolsk vist sig som et moderne hjem for et hold med et klart aftryk på den moderne fodbold. Så hvis City fans spøgefuldt siger, at Uniteds fans må gå på museum for at mindes, så er Etihad i høj grad aktuel fodboldhistorie med det ene mesterskab efter det andet i nyere tid.

Men man kan naturligvis også besøge Manchester Citys museum, hvis man lige skal have genopfrisket, hvor mange pokaler de lyseblå har vundet i nyere tid.

Pubber for Manchester City fans:

  • Mary D’s (indsæt link: https://www.tripadvisor.com/Attraction_Review-g187069-d5913451-Reviews-Mary_Ds_Bar-Manchester_Greater_Manchester_England.html#REVIEWS)
  • Shooters Sports Bar (indsæt link: https://thebierkeller.com/manchester/)
  • The Townley (indsæt link: https://www.facebook.com/townleybeswick/)

The Royal Oak (i Didsbury) (indsæt link: https://www.facebook.com/TheRoyalOakAtDidsbury/)

Manchester. Foto. Anna Regeniter Dreamstime.Com

Foto: Anna Regeniter - Dreamstime.com

Manchester for alle:

Foodies og andre madglade turister bør besøge bydelen Ancoat, der boomer af kreative kulinariske projekter med Michelin-restauranten Mana i spidsen.

Hvis ikke du kan få nok fodbold, så besøg museet for fodbold. Det engelske fodboldmuseum har nemlig hjemmebane i Manchester, så snør støvlerne og dyk ned i historien med en glidende tackling.

Udforsk området the Northern Quater – tænk Manchesters hippe Berlin – med fremragende kaffebarer, butikker og andet godt til den weekend-besøgende.

Når mørket falder på så er The Warehouse Projekt lige dele koncertsted og klub til natteravne med dansefødder.