
Europæiske storby har som regel repræsentation af de samme store topbrands og designer i store eller små flagship stores alt efter kundegrundlagets omfang og tilstedeværelse.
Det er derfor lokale designere og naturligvis prisniveau, som for alvor skiller den ene storby ud fra den anden.
Rue Antoine Dansart er Bruxelles hemmelige indkøbsgade – hemmelig i den forstand, at den er hjemsted for en lang række belgiske designernavne, som vi ikke støder på på vores breddegrader til hverdag.
De bedste talenter fra de belgiske designskoler slår sig ned i området her og folder sig ud i denne gade eller sidegaderne. Navne som: Valérie Berckmans, Martin Margiela, Saskia Shutt og Johanne Riss.
Man skal ikke forvente et stort område og netværk af gader tilsat en overflod af butikker, men det lille kreative område summer af kreativitet, designerideer og fedt tøj.
Hunting and Collecting er en oplevelse i sig selv. Konceptbutikken har udelukkende varer eksklusive for det belgiske marked - selv varer produceret af topbrands - og bruger kunst, gak og løjer i sin indretning under det næsten science fictionagtige slogan "Hvor ingen butikker har været før". Med andre ord – en butik der tester grænser.
Glem ikke butiksnavne som Maison Margiela, Urban Therapy, Kartel, La Fabrika, Diito og Showroom 14 flankeret af trendy cafeer. Efter mørkets frembrud er de sene timer godt brugt på musikbaren L'Archiduc i samme gade.

Vintage
Vi kommer ikke udenom, at vi lever i en tid, hvor flere og flere vælger genbrug, vintage og second hand muligheder, der giver aflagte tøj, tasker og møbler forlænget levetid og et nyt og kærligt garderobeskab.
De små bydele Marolles og Sablon er tidligere arbejderkvarterer, der nu gør sig i vintagebutikker i stor stil. Hvis Aladdins hule var fyldt med 1001 second hand skatte, så var det sådan.
Ikke mindst loppemarkedet ved Place du Jeu de Balle, der holder åbent hver dag fra 6:00 til 14:00 har en intens stemning af storby og netop det vintagemarked, som du går og drømmer om.
Det er ikke kun unge trendsættere, der flokkes her, men også skattejægere på udkig efter antikviteter i et kvarter, hvor hver m2 tænkes ind i en kreativ kontekst. Et oplagt frokoststed er derfor cafeen Pin Pon, der er rykket ind i den gamle brandstation ved Place du Jeu de Balle eller et tidligere værksted, nu kendt som Ateliers des Tanneurs, hvor der er marked for økologiske produkter alle ugens dage minus mandag.
Mandag kan man så iføre sig noget lyseblåt og melde sig til en rundvisning i EU’s store parlamentsbygning, eller se på en statue der tisser.

Maison du Roi - Bruxelles by
Inspiration til storbyferien

Betragt bedårende Barcelona fra en bakketop
Barcelona er en af Europas mest fascinerende byer på grund af kultur, fodbold, Gaudi og sine hemmeligheder. Kunst, kultur, arkitektur, bjerge og strand. Få byer har som Barcelona en så mangfoldig palet af attraktioner til dens mange besøgende.

Venedig er mere end store seværdigheder
Den berømte by kendt som Adriaterhavets dronning kender sin markedsværdi.

Prag er for livsnydere
Kaffebarer, skummende øl og restauranter, hvor ens smagsløg forkæles. Man kan på alle måder nyde livet i den tjekkiske hovedstad.