En sær jagt er i gang. En barracuda svømmer dovent rundt ved sandbunden, omringet af en tæt fiskestime, der holder en meters afstand til rovdyret. Hver gang barracudaen langsomt nærmer sig småfiskene i det lyseblå vand, flytter stimen sig som et silkegardin for den rolige kæmpefisk. De danner en ny bevægende cirkel, og seancen gentager sig. Igen og igen. Jægeren tager sig god tid, og ti meter væk ligger en vagtsom rokke med halen pegende direkte bagud. Barracudaen ænser den ikke, og de tre homo sapiens, som iført snorkelmaske følger optrinnet tre meter oppe, får også lov til at passe sig selv.

Vi er ud for Mexicos caribiske kyst, i Akumal, tæt ved Cuba. Skildpaddebugten kalder de lokale stedet, fordi området er hjemsted for en koloni af de langsomme havdyr. De går næsten helt ind til kysten. Og det er en fantastisk fornemmelse at plaske rundt under solen i det varme vand, der giver klar sigtbarhed. Skildpadder er der nok af, og de ligger enten alene, eller to sammen og græsser på bunden. Indimellem går de op efter luft. De basker roligt med de to forreste lemmer, så de nærmest flyver gennem vandet - om end langsomt og harmonisk - og de strækker halsen op og snapper ilten ind, for snart at flyve ned mod bunden igen. Og de bemærker tydeligvis tilstedeværelsen af mennesker i havoverfladen. Men de er vant til mennesker, og tager man en dyb indånding, kan man svømme langs med dem uden problemer. Man skal blot hyre en guide, det er et krav fra myndighedernes side for at passe på naturen.

Landet i Cancún

En uge tidligere lander flyet i Cancún. Byen er eksploderet, siden den blev opført i slutningen af 60’erne, og de kridhvide strande har forvandlet den til Mexicos mest populære turistmål. Byens lufthavn modtager charterfly på stribe, og Cancún rummer små skramlende boder overalt, men også en række stilede butikker og hyggelige restauranter. Uden for den regulære byplan med de lange lige boulevarder omkranset af hoteller og butikker, ligger slumområderne. Cancún er det oplagte udgangspunkt for opdagelsesrejser i det fantastiske område med en frisk kystatmosfære af Caribien, sol og fest. Hvis man vil væk fra turistmasserne, skal man ud af Cancún hurtigst muligt. Men man kan også hygge sig i Cancún, f.eks. på et all-inclusive hotel med egen strand.

Det er let at komme ud af byen. Man lejer en bil, eller tager en behagelig luksusbus, og snart går turen til fantastiske strande uden store betonhoteller.

Ud for Cancún ligger i øvrigt en lille perle af en ø, Isla Mujeres, som piraterne i gamle dage angiveligt brugte til at skjule deres skatte. Ifølge legenden ligger de store skatte stadig gemt under sandet. Det er en ø, der via sit navn giver en lille forsmag på, hvilke historiske kulturperler, der venter mod syd, og øst.

Mayaernes vidundere

Isla Mujeres betyder kvindernes ø, og den fik sit navn, fordi spanierne ved deres ankomst i 1517 fandt statuer af Mayaernes gud for frugtbarhed, Ixchel. Øen ligger en halv times sejlads fra Cancún, og en række både afgår i pendulfart hen over det turkisblå hav.

Isla Mujeres er lille, og stemningen er helt anderledes hyggelig her end i Cancún. På nordsiden ligger en fantastisk strand, hvor hvidt, fint sand sniger sig op mellem tæerne for hvert skridt, man tager ud mod de blå bølger, mens billige drinks frister under barer med tag af palmeblade. Man kan også dykke her ved de forblæste rev, men dykningen er bedre mod syd ved de store rev ud for den større ø, Cozumel. Sidstnævnte ligger godt 100 kilometer mod syd.

Tre timers kørsel mod vest ligger den berømte ruinby Chichén Itzá, hvor pyramiden El Castillo er det berømte centrum. Det er mayaernes største monument, og det havde en religiøs funktion, der indbefattede ofringer.

Tæt ved El Castillo ligger El Caracol, der var et observatorium. Mayaerne var dygtige astrologer med en præcis kalender, og præsterne brugte astrologien til at aflæse gudernes humør. Hvis guderne var fjendtligt stemt, kunne de ifølge overbevisningen mildnes med menneskeofringer, som blev benyttet jævnligt. Ved foden af den mægtige pyramide står mayaerne den dag i dag. De er små af vækst, mørke, og de taler maya til hinanden, mens både spansk og engelsk bliver benyttet overfor turisterne, når de handler med souvenirs.

Plataforma de los Craneos blev brugt til afhuggede hoveder, og den ligger klods op af Chichén Itzás store boldbane, hvor mayaerne dyrkede en slags fodbold. En bold skulle sparkes eller slås gennem to huller på de lodrette vægge omkring banen, og det tabende holds kaptajn fik angiveligt kappet hovedet af efter kampen. Ruinerne er velholdte, og nogle er restaureret. Området er harmonisk anlagt med en imponerende matematisk præcision, og det gælder også for områdets mange andre - mindre - ruinbyer fra Maya-tiden.

Mayaerne dominerede et område, der strakte sig fra Yucatán-halvøen i nord til Guatemala og Belize i syd. Området er omtrent på størrelse med Frankrig, og her ligger ruinerne som perler på en snor. Arkæologerne finder løbende nye byer, som næsten er forsvundet under junglens vilde vegetation.

Palenque skal også nævnes her. Byen er en arkitektonisk perle af et kompleks, der ligger syd for Yucatán-halvøens største by Mérida. Vi er på øens østlige del, og Palenque er ikke så turistet som Chichén Itzá.

Tulum ved havet

Man kan bruge år på at udforske Mayaernes ruiner, men hvis man bare gerne vil se hvid sandstrand og et glimt af mayaernes historie, bør man tage til Tulum. Byen ligger tæt ved skildpadderne i Akumal, omkring 150 kilometer syd for Cancún. Vi er tilbage ved det caribiske hav, og Tulum er bygget på en stor klippe, der går helt ned til havet. Således ligger byen små 50 meter over havet, med en udsigt så fuglene synger. På barerne ved siden af den gamle by hænger store malerier af Mayaernes indbyrdes krige, andre stammers angreb på Tulum med flåder af kanoer og de senere kampe mod europæerne.

Det moderne Tulum er en hyggelig lille by med en stor hovedgade og en række sidegader. Når man kører ud af byen i nordlig retning, bør man dreje til højre. Det træk giver adgang til en lang kysttrækning med moderne bungalows, der går i ét med naturen, og man kan overnatte stort set på stranden. Stjernehimlen er fantastisk om aftenen, når alt lys er slukket, og man skal huske sin lommelygte. Indimellem kan man høre støj fra de nærliggende bungalows, men der er langt imellem dem. Man føler sig isoleret.

En morgen var vi ude at bade, og vi snorklede rundt i bølgerne på én meters dybde. Bølgerne hvirvler sand op, og vi kunne ikke se meget, men pludselig rev en rokke sig løs fra sit skjulested i sandet - og flygtede fra os. Ét sekund efter fik den følgeskab af an anden rokke, der hidsigt rev sig løs. Og så én til. De baskede væk som fugle, og siden var vi næsten nervøse for at træde på sandbunden af frygt for, hvad den mon gemte.

Kysterne præges desuden af store pelikaner, der leder tankerne hen på gamle sørøverfilm, når de flyver forbi på deres jagt efter fisk. Mange af fuglene gør holdt ved Playa del Carmen små 100 kilometer nord for Tulum, ikke langt fra Cancún. Her sværmer de om menneskene, og de jager deres egne fisk ved kysten. Playa del Carmen er Cancúns lillebror, og den er turistet. Men selvom den er vokset har den bibeholdt en helt anden charme, der gør den meget anbefalelsesværdig.

Playa del Carmen er udgangspunkt for færgeture til øen Cozumel, der igen er udgangspunkt for fantastiske dykkeroplevelser. Det er muligt at dykke med hvalhajer (hvis man er heldig) ved de store rev i dette område, der også byder på unikke huledyk.

Det en oplevelse i sig selv at spise på stranden i Playa del Carmen om aftenen, mens man mærker vinden fra havet hive alt stress ud af kroppen. Mens en pelikan basker forbi i sin jagt på fisk.