Chania har over tid forandret sig. Naturligvis. Hvilken by gør ikke det? Havnebyen med de 50.000 indbyggere er blevet en mere rendyrket turistby. Tidligere fik de mest forfaldne huse i den gamle bydel lov til at passe sig selv, men nu er de opkøbt og renoveret til de fineste ferielejlighedspalæer så centralt i byen som noget.

Havnefronten har i årtier tilhørt restauranterne, hvoraf en god del af dem rimer på turistfælde, men det skal jo også tages med et gran salt. Der vil være dem, der vil ærgre sig over oplevelsen og for andre, vil det være en god oplevelse med kig udover havnen og havet og et fint måltid.

Det gastronomiske Chania kan glæde sig over, at den krise der ramte den græske økonomi, fik mange unge til at forlade Athen og vende hjem til Kreta. Der var ikke længere jobs at få i hovedstaden, hvorfor mange af dem valgte at tage retur til Chania-området og begynde forfra. Det har medført mange små spisesteder i sidegaderne drevet af unge, der er vendt tilbage til det autentiske kretensiske køkken.

Gå forbi Chanias gamle moské og fortsæt forbi de skibsværfter, som nu er gallerier og museer. Her i bunden af havnen ligger flere rimelige fiskerestauranter, men man kan med fordel dreje til højre ind i sidegaderne og holde øje med, hvor de lokale sætter sig. Det er nemlig her i den del af byen, hvor de lokale kommer, og der er som regel godt at spise. Det er med at prøve sig frem. De steder, hvor man forventer det helt store kan man ende med at gå skuffet fra, og andre gange kan en simpel omelet med lidt urter fra baghaven på en lille taverna oppe i de hvide bjerge slå benene væk under en.

At dele af byen har overgivet sig til turismen er – set fra en turists perspektiv – ikke kun dårligt. Sidegaderne omkring Lædergaden er blevet til hyggelige små cafeer, hvor man kan tage en pause fra shopping i skyggen.

Det er ikke en hemmelighed, at det ofte debatteres i avisartikler og læserbreve på Kreta om turismen har taget overhånd. Man kan f.eks. se, at boderne i Chanias fine gamle markedshal fra 1913 nær busholdepladsen har forandret sig. Det er en af Middelhavsområdets flotteste indendørsmarkeder og bygget med inspiration fra markedet i Marseille, men hallernes handelsliv er i dag mere forankret i nysgerrige turister end det lokale behov for indkøb. Der er stadig fiskehandlere, slagtere og bagere samt sælgere af oliven og oste, men i løbet af de tre seneste årtier er der blevet færre og færre af ikke mindst de tidligere så populære frokostrestauranter. Her plejede taxachauffører, håndværkere og enkemænd at indtage dagens frokost, men de har fundet andre spisesteder, og efter klokken 10 er der et stort rykind af turister.

Mere autentiske og i den grad stadig velfungerende markeder på forskellige steder i byens udkant alt efter ugedag. Markedet på lørdage nær Minoos Street og stadion kan anbefales. Det er et aktivt og lokalt marked, hvor der handles ind af alt godt fra oplandet. Tomater, meloner, kartofler, agurker, oliven og meget andet. Det er et sandt eldorado, men det er ikke et marked for turister i den forstand, at markedet primært er til for, at der kan gøres indkøb. Generelt som turist i det hele taget, så skal man jo huske på, at man er gæst. Måske nok betalende gæst, men alligevel – de gode manerer skal pakkes med i kufferten sammen med badetøjet og solcremen.

Derfor skal man også spørge høfligt, før man tager billeder, og hvis man har feriebolig med køkken, så køb endelig ind her. Markedet er et bevis på, at den lokale og autentiske del af Chania stadig lever i bedste velgående.

Sådan har Chania udviklet sig. Byens centrum og hjerte banker for turisterne, men Chania har stadig sit lokale liv, man skal bare vide hvor.