logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Lederhosen og litervis af bayersk øl

Din guide til Oktoberfest i München

Af Anne Lottrup

Har du også drukket en fadøl og ønsket, at den var dobbelt så stor?

I München venter en Oktoberfest helt uden sidestykke. Selvom vi i Danmark har taget nogle af de bayerske traditioner for godt øl og godt selskab med os over grænsen – lokale bierfester og mange bayerskinspirerende barer og værtshuse – så tør vi godt love, at Oktoberfest i München er noget helt for sig.

Hvis du har oplevelsen til gode, kan du blive klogere på Oktoberfest 2024 lige her.

O’zapft is

Traditionen tro starter festlighederne med den vigtige tapning af øllen. Øllen, der ikke blot er, men som simpelthen skal være, brygget i München, får du serveret i Maß, de karakteristiske 1-liters krus.

Fejringen starter lørdag den 21. september kl. 09.00. Teltene åbner – men det er endnu ikke muligt at få en øl. Den ankommer nemlig med stil. Kl. 11.00 starter åbningsparaden, hvor ejerne af de forskellige telte transporterer øltønder fra Josephspitalstraße til festpladsen Theresienwiese i vogne trukket af bryggerheste, som er også er i deres fineste dress til lejligheden.

Kl. 12 går det løs. Münchens borgmester, Dieter Reiter, indvier festen og tapper en øl fra første fad. ”O’zapft is” – det er tappet.

Dreamstime Xxl 26803192

Hvordan gør man?

På bayersk manér er München snart klar til at tage imod millioner af glade, festklare – og tørstige – turister med musik, underholdning, tivoli, boder og de berømte biergartener. I en fælles indsats får de lokale bayere og turisterne hele 7 millioner liter øl til at forsvinde i de to uger, hvor der serveres øl fra morgen til aften.

Det kræver hverken billet eller entrébetaling at få adgang til den store plads, Theresienwiese. Her finder du ølteltene, forlystelserne og boderne. Forlystelserne betales individuelt ved den enkelte. I de udendørs biergartens kan man ikke reservere bord på forhånd, så her gælder det om at stå tidligt op og holde sig til.

Oide Wiesn, den nostalgiske del af fejringen, som du finder i den sydlige ende af Theresienwiese, er også et besøg værd. Her er 3+ hektar lavet til en tidslomme, der viser Oktoberfest som da det hele startede for over 200 år siden. Her er også et museumstelt, hvor du kan se udviklingen gennem tiden, og også forlystelserne frembringer nostalgi. Godt nok er de ikke 200 år gamle – men 100 år har de rundet. I Oide Wiesn er entréprisen omtrent 4 euro og forlystelserne koster 1,5 euro.

Oktoberfest Cookies

Kan man kalde sig ølelsker, hvis ikke man har været til Oktoberfest?

Ikke rigtigt, vel? Godt nok er det ikke en beskyttet titel, men… Kom afsted.