St. Anton
Et af de områder i Europa der statistisk set får mest sne, og navnet St. Anton har også danske skientutiaster næsten mytisk status eftersom skiturismen hertil har stået på siden 1980’erne.
Der er 200 kilometer afmærkede ruter, men sammenhængende med Warth, Zurs, Lech og Schröcke boostes tallet til over 300 kilometer.
Desuden er St. Anton et af Europas bedste områder til offpiste og er generelt en destination, der kalder på den erfarne skiløber. Stanton Parken er en decideret skilegeplads med alle mulige forskellige forhindringer og udfordringer, og så er nattelivet på de kanter berømt.
Ischgl
Ischgl er Tyrol pakket ind i sne og med adgang til naboen Schweiz og den toldfrie landsby Samnaun, hvor man kan handle toldfrit, men undlad at købe den store køkkenvask eller brændeovn i støbejern, for du skal fragte indkøb retur på ski.
Ischgl har 238 kilometer sammenhængende pister og de ligger stort set alle sammen 2000 meter over havets overflade, så udsigten er ikke bare til skiferie, men smuk. Der er i alt 81 pister og med et moderne liftsystem, så kødannelse og andre ubehageligheder forekommer stort set ikke.
Saalbach
Her er terrænet for de fleste. For dem på hyggetur, de erfarne, men også familiens mindste. I området Saalbach Hinterglemm er der mindst 140 kilometer blå løjper, hvor børn fint kan være med på ski med skiskoler med speciale i undervisning af børn. Der er tilmed arrangeret og designet flere ruter gennem magiske skove og eventyrverdener, hvor børn kan løse opgaver og samle point undervejs og score sig fede medaljer og gode oplevelser. Her finder man også Europas højst beliggende piste på trægrænsen.
Zell am See
Zell am See er nabo til Saalbach og liftkort kan gælde til begge destinationer. Ved Zell am See ligger Østrigs højeste bjerg Gross Glockner. Forbundet med Saalbach kommer man samlet op på over 400 kilometer pister og 119 lifte.
Zell am See er til bade de erfarne, der søger fede piste, men også dem der leder efter lidt mere vildt terræn, og så er en lang række af ’danskerhotellerne’ i behagelig gåafstand til de første pister. Her er der også fun slopes til børnene flere steder.
Bad Gastein
Her finder man noget for enhver skismag. For de virkeligt erfarne, vovehalsene og rolige områder og muligheder for familier og nybegyndere i Angertal. I Bad Gastein er der cirka 50 pister og moderne liftfaciliteter, der minimerer risikoen for kø. Centralt er den gamle kurby Bad Gastein, der smukt midt i dalen og et natteliv, der dikterer hjertebanken og høj puls. Hvis man altså stadig har energi til den slags efter en lang dag på de mange højdemeter i sneen. Børnefamilier og gæster med lavere tempo end nattelivet kan dog sagtens finde ro og god ferie i Bad Gastein.
Husk også skidestinationerne: Wagrain, Schladming, Zauchensee, Obertauern og St. Johann.
Flere spændende rejseartikler
Rhodos er en ø for alle aldre
Livet på populære og frodige Rhodos er enkelt og smukt. Øen Rhodos taler til sanserne. Der er 300 solskinsdage om året. Meget varme somre, og lunt vand får badegæsterne på de mange ressorts langs kysterne til at komme tilbage år efter år.
Hole-in-one i smukke Alicante
Alicante er for golfentusiaster og alle andre der elsker sol og sommerdage
Derfor har Sevilla mere end 3000 tapasbarer
Europas stegepande, ynder spanierne at omtale Sevilla som om, og selvom det tilnavn er møntet på de varme temperaturer i sommermånederne, så kunne det også passe på byens gastronomi.