
Bungee jump Nanaimo
De fleste gæster der vil opleve nærområdet omkring Vancouver lejer en bil, og i så fald er 55 kilometers kørsel omgivet af smukke og meget høje træer lidt af en oplevelse, når kursen sættes mod kystbyen Nanaimo på øen Vancouver Island. Det er blot et af to steder i staten British Columbia, hvor kan springe bungee jump.
Her venter der et spring og et fald på 150 fod ned mod Nanaimo flodens blanke overflade. Der er faktisk dem, der mener, at udsigten fra springet er så flot, at man glemmer at være bange. Det tror vi ikke på, men flot er der, når man tordner ned mod flodens overflade mellem klippesider og træbevoksning.
Der er seks forskellige sværhedsgrader og en certificeret jump master kan lære dig 15 forskellige springteknikker fra den dykkende svane til the Big Bobowski, så du kan se cool ud, mens du skriger af angst. Optag hele turen ned med et påmonteret GoPro kamera.

Hvilken stil vælger du, hvis du skal springe bungee jump ved Nanaimo.
Top rafting
Vancouver området har white water rafting i verdensklasse. Så er det sagt. Floderne Thompson, Nahatlatch, Squamish, Elaho og Chilliwack lokker dig på eventyr i gummibåd, høj fart og et adrenalinfix, som du ikke glemmer.
Forstå det ikke sådan, at du er flodens gæst. Du har selv valgt at sætte dig op i den hårdføre gummibåd sammen med resten af den fem-seks mands store besætning, og når først båden skubbes ud i vandet, så venter der ingen kære mor. Kun en vild canadisk flod. Forude venter hvirvler, strømme, klippepassager og hvidt oppisket flot skum.
Flere turarrangører tilbyder white water rafting på floderne nær Vancouver, der er helt i top for Nordamerika, hvor konkurrencen er hård.
Det kan være vildt, men behøver ikke være det. Arrangørerne flager gerne med, at de kan arrangere ture, der passer til alle aldre – fra fem til 85 år. Tag våddragten på, spænd hjelmen og hop op i båden. Kom så mormor!

Sæt dit hold og vind over en af de vilde floder tæt på Vancouver. Der er dog også mere stille ture egnet til børn.
Når sneen falder
Når vinteren omfavner Vancouver så falder sneen i en tung dyne. Typisk falder den første sne, når november bliver til december, men kan falde noget tidligere helt og allerede i oktober.
Derfra sidder Kong Vinter på tronen frem til med marts med det gennemsnitlige tungeste snefald i februar.
Sneen falder dog sjældent i selve Vancouver by. Der er ikke tale om meterhøje driver som Alperne kan være beriget med, men da Vancouver er flankeret af bjerge som naboer, så er der ikke langt til de nærmeste pister.
Uanset om du er til snowboard, heli-skiing eller alpint så tiltrækker bjerge som Cypress og Grouse Mountain samt Mt. Seymour de lokale og ikke mindst turister fra hele verden i stor stil.
Lifterne åbner om morgenen og helt frem til kl. 22:00 de fleste steder under en times afstand fra Vancouver. Så storbyferien kan nemt kombineres med en dag eller to på ski i sæsonen.
To timers kørsel mod nord ligger tvillingebjergene Whistler og Blackcomb, som er blandt de mest berømte skisportssteder i Nordamerika.

Der er mange gode skisportssteder tæt på Vancouver. Whistler besøges årligt af 2 mi. gæster, der stå på ski om vinteren og køre på mountainbike om sommeren.
Spot hvalerne
Denne udflugtstype handler ikke om, at få pulsen i vejret, men så alligevel. Man skal have prøvet det for at forstå det følgende. Du sejler ud på et mindre skib sammen med andre i roligt vejr. Vejret er skinnet og havet roligt, men man er på udkig efter kæmperne under vandoverfladen.
Du har set hvaler på tv eller læst om dem. Men at se dem i levende live, når de enorme hvalrygge bryder havoverfladen og de meterstore haler slår i vandet, det er et minde for livet. Et syn så spektakulært, at du ikke glemmer det.
Farvandet nær Vancouver er hjem for især kaskelothvaler året rundt. Derfor er det let at melde sig på en tur af en tre til fem timers varighed for at spotte havets majestætiske giganter. Turene er ikke blot hvalsafari. Arrangørerne sætter en ære i at arrangere ture med undervisning om hvalerne og klimabeskyttelse med uddannet personale til at fortælle om de store havdyr.

Tag på hvalsafari med undervisningsbåde som 'The Prince of Whales'.
Op på jernhesten
Om vinteren falder sneen tæt over Whistler. Når sommeren tager over bliver skovklædte bjergskråninger og kuperet terræn til topklasse mountainbike terræn.
Alene i Whister Park og Whistler Valley området er der seks kilometerlange og ofte ret teknisk svære trails, men du behøver ikke engang køre de to timer til Whistler for at hoppe på en lejet jernhest.
Alene indenfor Vancouvers byzone er der anlagt 19 officielle mountainbike trails, og tæller vi Vancouvers opland og nærområde med, så venter mere end 100 spor på at blive indtaget. Alene North Shore området har 46 fede trails.
Derfor giver det ikke mening at udpege et enkelt spor. Canadierne elsker mountainbike, så har du lyst til at fyre den af over 22 kilometer på et spor – bare google dig frem til det nærmeste sted at leje en mountainbike. Med så stærk lokal interesse for denne type cykling, så er du aldrig langt væk fra sved på panden og en cykeltur i skoven med udsigt til havet her og der.

Canadierne elsker mountainbikes, hvorfor der er også er planlagt mange ruter egnet til børn.
Flere spændende rejseartikler

Zürich overrasker med kunst, kultur, god mad og masser af vand
Zürich er med sin placering i Centraleuropa kontinentets smørhul tilmed en glimrende forbindelsesdestination til andre rejsemål med forbindelse til 170 rejsemål fra udgangspunktet i Schweiz.

Bergen er til dig, der elsker udendørslivet og naturen!
Bergen, indgangen til Norges naturskatte, byder på farverige havnehuse og fjordudsigt. Naturelskerens paradis om sommeren, hvor du kan udforske byen på cykel, bjergvandring og fjordkajak.

Tag på eventyr i den vilde islandske natur
Island er ikke mindst for naturelskere en storslået destination. Varme kilder, klipper, fjeld, floder, de store ensomme vidder, havets kræfter og størknet (og heldigvis kold!) lava i forunderlige former tegner et sandt eventyrlandskab for de fleste.