Den gamle glasby

Vilnius har en rigdom af museer, gallerier og gadekunst. Fra små pudsige figurer og staturer i gadeplan til fuldmalede gavlbilleder af en moderne Albert Einstein. Måske ruller det i blodet på litauerne at udtrykke sig og begå sig kreativt.

I mere end 600 år har den del af Vilnius gamle bydel, der kaldes for glasbyen eller glaskvarteret været hjemsted for guldsmede, kunstnere og glaspustere.

Kvarteret har altid været livligt med cafeer, restauranter og butikker og det med tætte bånd til byens jødiske borgere, hvorfor der også tidligere her har været synagoger, men mange af de jødisk-tilknyttede bygninger blev ødelagt under den anden verdenskrig. Det gamle glaskvarter lever dog videre i bedste velgående som kreativt kraftcenter med et summende cafeliv.

Gadekunsten

Der var engang, hvor kunst var malerier på et lærred spærret inde af en ramme. Kunsten er for længst sluppet fri og har indtaget vores gader, husvægge og facader, som det man bredt kalder gadekunst eller street art. Det skal ikke forveksles med ulovlige kruseduller skyndsomt skudt afsted med en sløset sprayflaske med graffiti som undskyldning. Det er ikke graffiti og da slet ikke gadekunst. Vilnius giver et interessant indblik, hvordan den moderne gadekunst kan vende vores indtryk af det typiske gadebillede på hovedet. Som det 20 meter høje gavlmaleri af Albert Einstein i en moderne fortolkning som urban backpacker. Billedet er en del af en udendørs udstilling nær Vilnius’ hovedbanegård under temaet ’frihed og genfødsel’ og malet af kunstneren Ettoja.

”Jeg ville gerne give temaet en forbindelse til videnskaben. Albert Einstein er en let afkodelig og genkendelig historisk figur, som jeg her har gjort til en ung rejsende,” har kunstneren forklaret om kæmpemaleriet af den verdensberømte videnskabsmand.

Man finder tilsvarende store malerier på huse og bygninger over hele Vilnius.

Kunstrepublikken

Den lille bydel Uzupis ’løsrev’ sig fra resten af Vilnius i 1997 og erklærede sig som selvstændig republik. Som en kunstnerisk happening, men Republikken Uzupis fastholder dog at være noget særligt og som selvstændig bohemebydel. Her slår kunst og kreativt sine folder, og som turist er man mere end velkommen til at snuse rundt i bydelen eller besøge en af de hyggelige cafeer i området. Kunstnerkolonien har sin egen lovsamling og grundlov forfattet med et glimt i øjet. Således står der f.eks., at alle ret til at være individuel, alle har ret til at være bange eller blive misforstået og alle har ret til at erkende egen ubetydelighed eller storhed. Paragrafferne er således helt bevidst udformet med henblik på at formulere, hvad man må og ikke, hvad man ikke må.

Gadebilledet

Gadekunsten er ikke kun store malerier på husfacader, men man skal egentlig bare se sig for i Vilnius’ gader. Så dukker der pludselig en buste af John Lennon op på et torv eller af Frank Zappa. Store historiske personligheder, moderne skulpturer, mirakelflisen hvor man må ønske ved juletid, gaden der bare hedder Litteratur Gaden med hilsner til 200 af verdenshistoriens store skribenter eller maven i byens centrum. Maven? En 40 cm stor messingmave sidder fastgjort på gaden Vilniaus 10, og det siges, at man får held med sine forretninger, hvis man gnubber den efterhånden godt blankpolerede messingvom, som naturligvis hedder ’Lucky Belly’.

Den kulinariske kreativitet

Litauernes nysgerrighed og åbne arme mod den øvrige verden kommer især til udtryk i typiske lokale retter. For de er nemlig ikke specielt lokale. Altså i den forstand, at man ikke på en eller anden måde har set dem før. Det litauiske køkken har suget til sig fra det jødiske køkken, det østeuropæiske, franske, italienske, grækerne og mange andre. Og for os danskere så er litauerne i øjenhøjde med os, når det kommer til kærligheden til forskellige for rugbaserede eller surdejsbrød. Faktisk er det svært at finde et folkeslag, der er som litauerne er lige så glade for brød og kager som danskerne.

Mørke, velsmagende brød følger de fleste måltider. Det kunne være til ’den lyserøde suppe’. En suppe på rødbede der serveres kold gerne i sommermånederne. Varskeciai er som en æbleskive formet som en lille pandekage, der oftest står under børneretter på menukort, men bare rolig. Alle spiser dem. Zrazy er en fortolkning af en fransk ret, som i det østlige Polen, Hviderusland og Litauen har fundet sin egen version. Fars blandet med meget fint snittede grøntsager tilberedes forsigtigt som kødboller i en suppe og spises sammen med suppen som en solid vinterret.