Lukacs Badet
Dette bad er en kulturinstitution i Budapests byhistorie og de varme kilder, som badet nyder godt af, har været brugt af soldater i mere end 800 år. I 1870 blev badehuset bygget som lige dele hotel og wellness, og de varme kilder bruges i dag til diverse helbredende formål som luftvejs- og rygproblemer. I 1970 blev badet således erklæret et ’vandhospital’.
Lukascs badet er populært blandt lokale, men har ikke den samme luksus som Budapests øvrige bade – tag dog ikke fejl. Det er ikke uden grund, at der er opsat mange takketavler rundt omkring på væggene. Der har tilmed været mange flere, men hovedparten af dem gik tabt under anden verdenskrig.
Rudas Badet
Her har der været tyrkiske og termiske bade i mere end 450 år, men badet dvæler ikke ved historien, men har for få år siden gennemgået en omfattende renovation. Badet blev oprindeligt bygget af den osmanniske besættelsesmagt, hvilket forklarer badets kuppel samt de ældre områders indretning.
Badene menes at have helbredende effekt på blandt andet ledsmerter. Den store pool er åben for både mænd og kvinder alle ugens dage, mens kvinder kun har adgang til de øvrige bade om tirsdagen samt i weekenden. Ja, det er ikke os, der har lavet den regel.
Gellert Badet
Gellert Badet er formentlig Europas mest berømte termiske bad bygget i art deco-stil. Badet har ti forskellige pool-områder i smukke rekreative omgivelser alle forsynet med vand fra varme kilder. Badet har siden 1918 gået under navnet ’Badenes Palads’ og hovedattraktionen, ikke mindst i sommermånederne, er den store bølgepool med kunstigt skabte bølger. Derudover er der pools med forskellige temperaturer, mulighed for at få massage, sauna og en champagnebar.
Gellert Badet har desuden et fint og populært hotel tilknyttet.
Szechenyi Badet
Det største og mest populære af alle badene i Budapest. Det er et af Europas største varme kilder-bade, og i 2013 fejrede badet 100-års jubilæum. På det tidspunkt regnede de ungarske myndigheder sig frem til, at omkring 100 millioner badegæster havde besøgt det store bad i løbet af de 100 år. Med god grund.
Der er i alt 18 inden- og udendørs pools, og de har åbent hver dag året rundt inklusive helligdage. Der er ingen grund til at kede sig her. Far vild i labyrinten, få massage eller anden behandling, smag på kildevand pumpet op fra vandlommer 1000 meter nede i jorden, gå i sauna eller delikatessebaren, før det afslappende varme kildevand igen kalder.
Budapest har en lang række lignende bade, og det kan anbefales at købe et Budapest Card, der giver rabatter på entrepriserne.
Inspiration til storbyferien
Betragt bedårende Barcelona fra en bakketop
Barcelona er en af Europas mest fascinerende byer på grund af kultur, fodbold, Gaudi og sine hemmeligheder. Kunst, kultur, arkitektur, bjerge og strand. Få byer har som Barcelona en så mangfoldig palet af attraktioner til dens mange besøgende.
Venedig er mere end store seværdigheder
Den berømte by kendt som Adriaterhavets dronning kender sin markedsværdi.
Prag er for livsnydere
Kaffebarer, skummende øl og restauranter, hvor ens smagsløg forkæles. Man kan på alle måder nyde livet i den tjekkiske hovedstad.