logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Fire fantastiske oplevelser i Schweiz

Zürich er ikke blot Schweiz’ økonomiske centrum, men er også kendt som lidt af en kunstens højborg. Det var her i byen, at dadaismen havde sit udspring der førte til mere kendte kunstretninger som provokation og surrealisme.

Men udover kunst og kultur så er Zürich, der er let og hurtig at flyve til, placeret lige i hjertet af Schweiz og derfor ret genial som base til at opdage denne smukke del af Alpelandet.

Vi har strikket fire dagsture sammen med base i Zürich.

Luzern

Togturen fra Zürich til Luzern tager mindre end en time, men det føles som en rejse til en helt anden verden. Storbyens skyline afløses af grønne bakker, næsten skinnende søer og en livlig og historierig by.

Luzern har et lavere tempo end Zürich. Når du spadserer over den ikoniske bro Kapellbrücke fra Middelalderen, omgivet af svaner og bjergsilhuetter i horisonten, forstår du hvorfor. Den gamle bydel er en mosaik af brostensbelagte gader, pastelfarvede bygninger med smukke freskomalerier og intime pladser, hvor caféerne summer af liv.

Men det er søen og bjergene, der gør Luzern virkelig magisk. En sejltur på Vierwaldstättersøen er essensen af Schweiz – krystalklart vand, alpetoppe og små idylliske landsbyer langs bredden. Gå ikke glip af verdens stejleste tandhjulsbane og udsigten fra Pilatus-bjerget, hvor udsigten åbner sig helt til Schwarzwald i Tyskland på en klar solrig dag.

Rhinfaldende Er Blandt Europæiske Smukkeste. Foto. Michaela Rimakova

Luzern er blot en kort togrejse fra Zürich

Foto: Victor Malyushev

Rhinfaldet

Ved Rhinfaldet buldrer 600 kubikmeter vand ned hvert sekund. Blot 45 minutter fra Zürich venter dette vilde naturfænomen.

Den bedste måde at opleve vandfaldet på er at komme helt tæt på. Små både sejler besøgende ud til den klippe, der rejser sig midt i vandmasserne, hvor jorden nærmest vibrerer under ens fødder på grund af trykket. Langs breddens klipper er der udsigtspunkter, der giver en fornemmelse af vandfaldets kraft, mens slottet Schloss Laufen troner på kanten af kløften med en udsigt og fremtræden, der minder om gamle eventyrfortællinger.

Ikke langt derfra ligger Schaffhausen, en af Schweiz’ bedst bevarede middelalderbyer. Med sine tårne, brostensbelagte gader og farverige husfacader føles byen som et kapitel fra en historiebog.

En kort opstigning til fæstningen Munot belønnes med en panoramaudsigt over vinmarker og Rhinen.

Togturen Til Jungfraujoch Er Uden Lige Og Fører Til Europas 'Top'. Foto. Patrick Robert Doyle

Togturen til Jungfraujoch fører til Europas 'top'.

Foto: Patrick Robert Doyle

Jungfraujoch

En tur til Jungfraujoch, også kendt som "Toppen af Europa", er en af Schweiz’ mest spektakulære togoplevelser.

Togturen starter fra Zürich og går gennem grønne dale, forbi træhuse med blomsterfyldte altaner og videre op i de sneklædte bjerge. Efter flere skift i det specialbyggede jernbanenet når man Jungfraujoch-stationen, Europas højest beliggende jernbanestation, i 3.454 meters højde.

Heroppe åbner en anden verden sig. På Sphinx-observatoriet møder du en udsigt over Aletsch-gletsjeren, Alpernes længste isflod, der strækker sig som en frossen motorvej ind i horisonten. I Is-paladset, en tunnel skåret direkte ind i gletsjeren, kan du vandre gennem glitrende isformationer, mens kulden bider i kinderne. Og selv i juli kan du her lege i sneen eller prøve kræfter med at kælke.

Nydelige Basel Med Sporvogne, Flotte Gader Og Kulturtilbud Er En Times Togrejse Fra Zürich. Foto. Vincent Ghilione

Nydelige Basel med sporvogne, flotte gader og kulturtilbud er en times togrejse fra Zürich.

Foto: Vincent Ghilione

Basel

For fodboldfolket vækker Basel genklang. En del danske spillere har optrådt her og klubben har gjort det godt i f.eks. europæiske kampe. For dem, der foretrækker kulturelle eventyr frem for alpetoppe og bold, så er Basel et oplagt valg. Blot en times togtur fra Zürich bringer dig til Schweiz’ tredjestørste by – en by, hvor kunst og historie går hånd i hånd, og hvor Rhinen danner rammen om en helt speciel stemning.

Den gamle bydel er et netværk af snævre gyder, små pladser og skjulte passager, hvor historiske bygninger er side om side med moderne arkitektur. Midt i det hele står den majestætiske Basel Minster, en rød katedral, hvorfra du kan nyde udsigten over byen.

Men det er kunsten, der for alvor gør Basel til noget særligt. Kunstmuseet Basel er hjemsted for værker af Picasso, Monet og Van Gogh, mens Tinguely-museet byder på skøre mekaniske skulpturer, der gør grin med kunstens traditionelle former.

Rhinen er byens hjerte, og på varme sommerdage kan du se lokale flyde ned ad floden med deres ting pakket i de karakteristiske "Wickelfisch" vandtætte poser. For landkrabberne er en afslappet eftermiddag ved en af de mange barer og cafeer langs floden en perfekt afslutning på dagen.