
Bali er grøn. Bali er frodig. Og selvom øen er et ganske populært rejsemål, byder den stadig på uberørt natur og en næsten zen-lignende atmosfære, så snart du begiver dig væk fra de bebyggede områder. Overalt på øen er der rismarker, så langt øjet kan se. Her er stoiske templer. Her emmer fred og ro. Her er infinity pools skabt af naturen selv. Bali byder ganske enkelt på en overflod af betagende perler og oplevelser, der varer evigt.

Bali er hjemsted for smukke templer, der kalder på fordybelse.

Udforsk Balis bjerge og nyd den smukke udsigt over ferieøen.
Se et vandfald eller tre
Alene Balis mange vandfald er hele besøget værd. Oplev f.eks. Aling Aling vandfaldene syd for Lovina. Området omkring Aling Aling vandfaldene er en brusende oase. Et stykke fra vandfaldene gemmer sig små åndehuller af naturlige swimmingpools. Her er du omgivet af klipper og vild beplantning. Nyd roen, spring ud fra en klippe og tag en dukkert - eller tag turen ned ad naturens selvskabte rutsjebaner.
Udforsk Balis hjerte
Byen Ubud er et overflødighedshorn af indtryk. Fra duften af stærke krydderier til lyden af scootere og høj aktivitet på hvert et gadehjørne. I Ubud kan du købe kunst på et af de mange markeder, og du kan smage på balinesiske specialiteter ad libitum hos de sydende gadekøkkener. For enden af Ubuds hovedgade er der også liv. Her finder du nemlig Monkey Forest, en hellig jungle og hjem for omkring 700 aber. Ubud er samtidig et godt udgangspunkt for udflugter. Begiv dig for eksempel til vulkanen Batur og oplev solopgangen?

For vandhunde vil halen logre på Bali.
Mærk solen stå op
Sæt vækkeuret og husk det praktiske fodtøj. En vandretur op ad vulkanen Batur kan godt blive stejl. Vandreturene starter tidligt om morgenen, og det tager to timer at bestige vulkanen. Du ankommer til tops lige i tide til at opleve solen stå op mellem bjerge og vulkaner. Udsigten? Den kan slet ikke beskrives.
Spis en fisk i Jimbaran
Syd for Kuta ligger Jimbaran. På Jimbaran strand, der er en af de populære strande på Bali, kan du opleve et af de største lokale fiskemarkeder på øen. Vælg den fisk du gerne vil sætte tænderne i og tag den med til en nærliggende restaurant, så tilbereder de den med glæde for dig. Det balinesiske køkken adskiller sig en smule fra det øvrige indonesiske grundkøkken. Indflydelsen fra det indiske og kinesiske køkken er grundlaget, og hovedelementerne er varme krydderier, frisk frugt, saftige grøntsager og fisk.
Bliv forelsket på en bounty-ø
En lille sejlturstid fra Bali, ud for Lombok, troner Gili-øerne. En paradisisk idyl med uanede muligheder for snorkling. Her er strandene kridhvide og vandet naturligvis klarere end krystalklart. Gili-øerne består af tre øer, Gili Air, Gili Meno og Gili Trawangan. Særligt Gili Meno og Gili Trawangan tiltrækker håbefulde romantikere. Begge kaldes de for kærlighedsøerne, så du bliver med rejsegaranti forelsket, når du har sat dine fødder på en Gili-ø.
Flere spændende rejseartikler

Maldiverne er for vandhunde og badedyr
Bare ved tanken om ’Maldiverne’, så har man mentalt pakket badetøjet, ikke sandt?

Derfor skal du opleve Jamaica
Caribien får flere og flere fans med rødbedefarvet pas. Det gælder ikke mindst Jamaica.

Kreolsk stemning på Kap Verde
Der er lidt, som om Caribien er flyttet 4.000 kilometer mod øst, for der er både kreolske rytmer og tropesol over Kap Verde-øerne. Det er på de to tørre ørken øer, Sal og Boa Vista, at de fleste turister holder ferie.