Om computeren er med, så det bliver arbejdsferie fra hotelterrassen eller mere rendyrket ferie i badebukser fra morgen til aften, så står en ting fast på min to do-liste hver dag. En god lang svømmetur i havet. Det er bizart, fordi det er jo bare vand, men det er næsten en renselsesproces og en vidunderlig måde at begynde dagen på i skarp modsætning til den hektiske kontordag hjemme. Så er det muligt, at fiskene holder sig for øjnene eller på maven af grin, når man kommer prustende gennem den blå overflade, men det lever jeg med. Jeg tager som regel bevæbnet med fritter og en grøn salat hævn omkring aftensmadstid.

Fans af Cypern som feriemål har med sikkerhed egne små oaser og faste punkter i feriedagen, men for førstegangsbesøgende så bør der være flere ting på programmet, når morgenens dyp i havet er veloverstået.

Tag nordpå

Cypern er delt i to efter kuppet og konflikten i 1974. Cypern fik sin selvstændighed i 1960 og efter års intern uro mellem cyprioter af græsk og tyrkisk oprindelse, forsøgte et kup at få øen forenet med Grækenland. Tyrkiet er den dag i dag ikke de bedste venner, og det var heller ikke tilfældet på det tidspunkt, så den tyrkiske hær svarede igen med en invasion af den nordlige del af øen. Lang historie kort. Øen er i dag delt mellem den sydlige græske og den tyrkiske nordlige del. Og der er enorm forskel. Den sydlige del af Cypern fremstår som et moderne turistland, hvor ikke mindst velhavere fra Østeuropa slår deres folder. Det er også på den sydlige del de forskellige ferieområder er, men tøv ikke med at leje en bil og udforske den nordlige del af øen. Den tyrkiske del fremstår mere autentisk og noget mindre moderne end den græske halvdel, og den nordligste tip af øen er en naturmæssig øde skønhed helt ude på en tange med god mulighed for at se to arter af havskildpadder. Men husk man skal holde sig til at kigge. Hvad hedder stranden? Turtle Beach. Ja, det var det med skildpadderne. Bid dog mærke i at der er flere strande med det navn, så man skal helt ud på den nordligste del af øen.

Grænsen mellem øens to dele er kontrolleret af FN, og tag gerne grænseovergangen ved Farmagusta. Her er et lille stykke af øens bedste strandkyst stadig åben for gæster, men hovedparten af den ligger øde hen som neutralt ingenmandsland. Det er 60’ernes riviera, som kun minderne og spøgelserne har glæde af, mens den tomme by af forladte hoteller er tavse tilskuere til menneskets dårskab.

Turismen

Klostret Bellapais er et stop værd, og hvis du af ærligt hjerte ikke har energi til at inspicere de gamle stenbygninger indefra i varmen, så er cafeen overfor et glimrende alternativ, hvor man stadig har den fascinerende udsigt til klostret, men i stedet kan sidde med benene over kors og puste ud over ’a nice cup of tea’.

Man finder den tyrkiske dels bedste börek (madtærte med kød eller feta) i havnebyen Girne, der som en af få byer her har et vist turistliv, men dog ikke at sammenligne med den sydlige del af øen, der er i et helt andet turistgear.

På godt og ondt. Godt fordi det er behageligt nemt at færdes og nyde livet som turist med appetit på feriedage, men for nogen vil dele af øen have en skyggeside med et heftigt natteliv, hvor ikke mindst en god del briter, men også skandinaver demonstrerer, at de er bedre til at finde bunden af et pintglas end at opfinde den dybe tallerken i Ayia Napa.

Men hvis ikke man er til den slags, så er der mange alternativer. Som de meget familievenlige Pahpos og Koralbugten, men bugtområdet omkring Limassol har også en afslappet side, hvor alle kan være med på den næsten ti kilometer lange strandstrækning. Desuden fungerer og lever Cypern hånd i hånd med turismen. Båndet til England er stadig stærkt, og flere af de lokale taler engelsk med en dialekt som en geezer fra London, og det anglofile kommer også til udtryk i restauranternes menukort, hvor velkendte engelske retter går igen. Især til morgenmad.

I flere af de store kystbyer bor en del expats, der pendler frem og tilbage mellem Storbritannien og Cypern. Det er let og behageligt på en ø, der fint veksler mellem fortid og nutid.

Fortiden

Limassols gamle bydel er et arkitektonisk vidnesbyrd om øens fortid som koloni. Her blandes britiske kolonibygninger, kreative værksteder og kunstdesignere med mulighed for at købe lokal honning og oliven på Anexartisias Street eller slå dig løs med indkøbsnettet i byens store torvehal fra 1917, der breder sig over 3000 m2.

På listen over andre ’dont miss’ for førstegangsbesøgende er Kyrenia borgen og Kongegravene nær Paphos, der menes at være gravsteder for konger og højtstående bedsteborgere helt tilbage fra 400 år før vor tidsregning og er optaget på UNESCO’s verdensarv. Den type arkæologiske steder giver en særlig stemning og fornemmelse, når man står et sted som i mere end 2000 år har haft en kulturel betydning for mennesker her. Som en lige linje ned gennem historien og generationerne. Spørgsmålet er, om fiskene også dengang blev forskrækket, når en bleg gæst pludselig hoppede i bølgerne.