logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Fortryllende dagsture i Kangerlussuaq med “Fly ’n sleep”

Når du rejser til Grønland, lander du i Kangerlussuaq. Sandsynligvis går din rejse videre til Nuuk, Ilulissat eller Sisimiut. Men med Air Greenlands Fly ’n sleep-koncept kan du få flybilletten billigere og samtidig kombinere med et oplevelsesrigt stop i Kangerlussuaq.

Kangerlussuaq er knudepunktet for flytrafikken i Grønland, men bygden byder også på nogle af Grønlands største naturoplevelser. Nyd synet af indlandsisen, sus afsted i det arktiske landskab med hundeslæde eller lad dig forføre af det dansende nordlys.

Gå en tur på indlandsisen

Det er et must at besøge indlandsisen, Grønlands største iskappe. Fra Kangerlussuaq er der blot 25 kilometer til indlandsisen, og det er dermed det nemmeste sted at opleve den gigantiske iskappe fra.

Hvis du drømmer om at gå rundt på selve indlandsisen, skal du vælge en udflugt, der går til Punkt 660. Her fragtes du gennem landskabet i et terrængående køretøj og når du er fremme, får du mulighed for selv at gå rundt på isen.
Du kan også vælge en udflugt til Russel Gletsjer, hvor du oplever den enorme isklippe, der rejser sig fra indlandsisen. Hvis du er heldig, kælver den, mens du står og beundrer den.

Uanset hvilken udflugt du vælger, skal du spærre øjnene op undervejs. Du kan være heldig at spotte moskusokser, rensdyr, arktiske harer eller polarræve.

Shutterstock 1653638125

Hundeslædekørsel i den smukke Grønlandske natur.

Foto: Shutterstock

Sus ud i det blå med hundeslæde

Oplev Grønlands majestætiske landskab fra en hundeslæde. Du suser gennem det arktiske terræn og oplever på tæt hold, hvordan de ikoniske slædehunde samarbejder med hinanden og kusken for at kæmpe sig gennem sneen.

Men du får også en god portion kulturhistorie med i købet, da hundeslædeture i høj grad er med til at fortælle historien om, hvordan grønlændere i mange hundrede år har bevæget sig rundt i det barske klima nord for polarcirklen.

Forholdene til slædekørsel er særligt gode i Kangerlussuaq, da man som oftest vælger at køre på den frosne, flade fjord. Det gør turen mere behagelig sammenlignet med at køre i kuperet terræn. Hundeslædeture foregår i vinterhalvåret.

Isfiskeri i den frosne fjord

Stå på den frosne fjord, smid linen i hullet og håb på at få en torsk på krogen. I vintermånederne er det populært at isfiske. Det er en ældgammel kulturel tradition i Grønland og det, der i sin tid gjorde det muligt for inuitterne at skaffe føde under de barske vejrforhold.

Det er relativt simpelt at isfiske. Der skal bores et hul den tykke is. Enten med en såkaldt tooq, som er et traditionelt manuelt værktøj - eller også skal man have et isbor. Når der først er hul, er det blot at sænke linen ned og håbe på bid.

Ofte er der masser af fisk for eksempel fjordtorsk - og det kan næsten garanteres, at du får bid.

Fakta

Fly ’n sleep – Grønland for blot 1.595 kr.

Du kan rejse billigere mellem Danmark og Grønland ved at gøre stop i Kangerlussuaq. Billetprisen one-way er blot 1.595 med Air Greenlands Fly ’n sleep-koncept, hvor du flyver fra Billund til enten Nuuk, Ilulissat eller Sisimiut, men tager en overnatning i Kangerlussuaq på vejen.

Book billet

Hop i vandreskoene

Udforsk det fantastiske arktiske landskab til fods. Du kan finde en god rute på egen hånd, eller du kan tage med på udflugt til f.eks. Granatfjeldet, hvor du har mulighed for at gå på jagt efter halvædelstenen granat. Vandrefalken yngler ved fjeldet, så måske du er heldig at høre eller se den.

I det hele taget finder du i Kangerlussuaqs bagland et imponerende dyreliv, så medbring endelig en kikkert. Hvis du er heldig spotter du en moskusokse eller et rensdyr.

Shutterstock 2183519691

Opdag skønheden i Russel Gletsjer, en majestætisk isdal i Kangerlussuaq. Med sin imponerende størrelse og smukke landskab, er det en oplevelse, du aldrig vil glemme.

Foto: Shutterstock

Sightseeing i Kangerlussuaq

Dyk ned i bygdens spændende historie fra inuit-kultur til amerikansk luftbase til i dag, hvor man finder Grønlands absolut vigtigste og største lufthavn. På en guidet tur rundt i byen bliver du klogere på Kangerlussuaqs historie fra fortiden til i dag.

Du oplever det gamle luftbase-område fra 1941, du kommer forbi Kellyville, som er en lille forskerby cirka 12 kilometer fra lufthavnen, og du får mulighed for at besøge byens ‘hundeby,’ hvor bygdens grønlandske slædehunde holder til.

Du kommer ud og køre i det naturskønne område omkring byen. På vejen vil du opleve smukke udsigtspunkter, og du kan være heldig at se en vild flok moskusokser, rensdyr eller måske en lille polærræv.

Oplev nordlys

Kig op og oplev naturens eget dansende lysshow. Du kan naturligvis være heldig at se nordlys på egen hånd, men der findes også udflugter, hvor du kommer ud i fjeldet - væk fra al lysforurening. Her vil du med al sandsynlighed få en endnu vildere oplevelse, da der ikke er “kunstigt lys”, som kan forstyrre oplevelsen.

Kangerlussuaq siges at være et af de bedste steder i verden at se nordlys på grund af forholdsvist stabilt vejr og god sandsynlighed for klar himmel. Den bedste periode er fra september til april.