
Igloen ejes og udlejes af InukTravel, og står på en klippe, cirka 2o minutters gang fra hjertet af Nuuk og blot få meter fra Nuuk Fjord, og med direkte øjenkontakt til Nuuks vartegn, nemlig det 1210 meter høje bjergmassiv Sermitsiaq.
Flagrende gardin
Men det er ikke bare panorama-udsigten til fjorden og fjeldet, og alt det andet man kan se, så langt øjet rækker, der får én til at snappe efter vejret og glemme at sove.
Det samme gør synet af den arktiske himmel. Især når mørket falder på og naturens helt eget lysshow går i gang.
Først i form af en solnedgang, der er så spektakulær, at den ligner noget, der er skabt i et computerprogram. Dernæst i kraft af myriader af funklende stjerner, der forvandler den sorte nattehimmel til en lysende collage af stjernebilleder. Og sidst, men så sandelig ikke mindst, nordlyset, der flagrer som et grønt og guddommeligt gardin.
Udover en stor og komfortabel dobbeltseng, så indeholder glasigloen også et mini-køkken, rindende vand, køleskab og toilet, ligesom den er udstyret med eget klimaanlæg, WiFi og et topmoderne lydanlæg.
Der mangler med andre ord ikke noget. Og for at det ikke skal være løgn, så er der såmænd også både et boblende spabad og en glohed sauna lige udenfor døren.

InukTravels glasiglo ligger på en klippe klos op af Nuuk Fjord og med udsigt til bjergmassivet Sermitsiaq.
Helikopter og rensdyrbøffer
Hvad angår forplejning, så er morgenmaden inkluderet i prisen og man bestemmer selv om man vil have morgenmad på sengen, eller om man vil nyde den i den lille, hyggelige restaurant, der ligger cirka 70 meter fra igloen.
Her kan man også booke et bord og indtage sin aftensmad, der kan bestå af alt lige fra udsøgt fiskesuppe til saftige rensdyrbøffer. Og ja, også her er der direkte udsigt til Sermitsiaq.
Men tilbage til glasigloen. Den er nemlig en finsk opfindelse og er oprindelig bygget til luksuriøse jagt- og friluftsoplevelser.
Derfor er igloen også transportabel og bygget således, at den kan fragtes rundt via alt lige fra ATV og snescooter til helikopter. Og selvom igloen i Nuuk har sit faste udgangspunkt for fødderne af Sermitsiaq, så er det faktisk muligt at få fragtet igloen til andre destinationer.
F.eks. til toppen af Sermitsiaq. Men så skal man også have den store tegnebog frem, ligesom man skal booke i god tid. Det skal man i øvrigt uanset hvad. For der er rift om at overnatte i glasigloen. Og det er der ikke noget at sige til. For det er en oplevelse, man aldrig glemmer.
Læs mere om InukTravels glasiglo og om hvordan du selv kan få oplevelsen via www.inuktravel.gl og www.visitgreenland.com
Flere spændende rejseartikler

På roadtrip eventyr - fra Vancouver i vest til Rocky Mountains i øst
Man kan godt forstå, at canadiske Vancouver er udråbt til en af verdens bedste byer at bo i. Havet på den ene side, snedækkede bjergtinder på den anden. Og det bedste? Et mageløst eventyr venter, hvis man lejer en bil og begiver sig ud på Highway 99.

Tag på eventyr i den vilde islandske natur
Island er ikke mindst for naturelskere en storslået destination. Varme kilder, klipper, fjeld, floder, de store ensomme vidder, havets kræfter og størknet (og heldigvis kold!) lava i forunderlige former tegner et sandt eventyrlandskab for de fleste.

Tips til det første, men ikke sidste besøg på Færøerne
Interview: Den dansk-færøske fodboldagent giver staldtips til magiske Færøerne.