Men fra Kangerlussuaq kan man også tage afsted på en kombineret køre- og vandringstur til den helt igennem spektakulære Russell-gletsjer, der nogen steder står som en 60 meter høj isvæg.

Turen dertil tager cirka 90 minutter og er en oplevelse i sig selv. Dels fordi den smalle og snørklede grusvej mellem by og gletsjer foregår i en modificeret tundrabus, der ligner en mellemting mellem en tank og en skolebus, men som i virkeligheden er en ombygget, firehjulstrukken mælkebil fra Island. Men mest fordi synet af den UNESCO-fredet natur, bestående af fjelde, moræner, søer og elve, og med Indlandsisen ude i horisonten, er enestående smuk.

Læg dertil, at man på vej til og fra Russell-gletsjeren også kan få øjenkontakt med alt lige fra Canadagæs og polarræve til rensdyr og moskusokser.

Og nå ja, buschaufførens anekdotiske (røver)historier om både mislykkedes metroprojekter, golfklubber med blot to medlemmer, verdens smukkest beliggende udedas og amerikanske ølsøer bidrager så sandelig også til totaloplevelsen.

Intet slår dog synet af Russell-gletsjeren. Et syn, der allerede forblænder én på den korte og kuperede gåtur fra bussen og hen til selve gletsjerkanten, hvor der naturligvis er sat god tid af til at nyde og fotografere naturens storhed, ligesom man kan sætte sig og lukke øjnene, og opleve gletsjer-sceneriets enestående blanding af larmende stilhed og smeltevandelvens brusen.

Hvad der også er en enestående oplevelse, er det stop, man foretager på hjemturen. I hvert fald, hvis man besøger Russell-gletsjeren i vinterhalvåret, hvor områdets mange søer, floder og elve stadig er frosset til.

Endda i en sådan grad, at chaufføren kan parkere tundrabussen midt ude på isen, hvor alle, iført udleverede pigsko, kan gå en tur i en dybfrossen udgave af paradis.

Her får man dog også en iskold og fascinerende oplevelse af, at islandskabet er i konstant forandring. Ikke bare på grund af de globale klimaforandringer, men også i kraft af årstidernes naturlige vagtskifte.

Og der er lyd på forandringerne. Til tider så kraftigt, at de lyde, der udspringer af  isens bevægelser, brager som var det en bildør, der blev smækket i med voldsom kraft.

Man får med andre ord det ene chok efter det andet. Men selvom lydende kan få én til at ligne Bambi på glatis, så er der ingen fare forbundet med oplevelsen.

Man skal bare gøre hvad guiden siger, ligesom man for øvrigt også skal huske at sige ja tak, når man på vej hjem i bussen bliver tilbudt en kop varm kakao, at varme sig på. For der er nok tale om verdens bedste kop kakao.

Læs mere om Russell-gletsjeren og hvordan du selv kan opleve isvæggen, og alle de andre ting, som naturen omkring Kangerlussuaq har at byde på via www.albatros-arctic-circle.com og www.visitgreenland.com