
Oplev Ho Chi Minh City under og over jorden med en lokal
Vietnams mest folkerige by er et livligt sted og rummer en rigdom af stort set alt, hvad man kan forestille sig – især for dem, der værdsætter kultur og historie. For mange er byen deres første møde med Vietnam, og det kan virke lidt overvældende i starten. Men efter et stykke tid vil du vænne dig til stedets puls. Du ved, at du er ’hjemme’ i byen, når gadernes kaos begynder at give en skør slags mening. Ho Chi Minh City er både en moderne og historisk arkitektonisk perle rig på markeder og gadehandel, alle vævet sammen af smalle sidegader. Den bedste måde at få mest ud af byen og dens omgivelser er derfor at tage på tur med en lokal guide.
Der er mange muligheder og hjemmesider, der tilbyder forskellige ture. For dem, der er interesseret i Vietnamkrigen, er et besøg ved Cu Chi-tunnellerne med en lokal guide eller en krigsveteran en oplevelse værd. De smalle underjordiske gange er ikke for alle, men de giver et utroligt indblik i den intense tid under krigen. Hvis små gange under jorden ikke er noget for dig, så er en tur i sidevogn på en motorcykel måske vejen frem. Bogstaveligt talt. Flere små tour-virksomheder tilbyder alle slags ture i og omkring byen (herunder til tunnellerne) i vintage motorcykelsidevogne, hvilket er en fantastisk måde at opleve det lokale liv på veje, der ellers kan virke skræmmende med sin orden i uorden.

Besøg de flydende markeder i Mekong Deltaet
De fleste forbinder nok Mekong Deltaet med billeder af langbåde med flad bund, fyldt med varer, der bevæger sig mellem hinanden i et travlt liv på floderne. Dette flodliv – som er en direkte oversættelse af et vietnamesisk udtryk – eksisterer stadig i høj grad, og det bør du ikke snyde dig selv for. De flydende markeder på floden er en central del af det lokale liv.
Tag med en båd fra Ho Chi Minh City til en af disse flydende markeder - det er et absolut must, når man er i regionen. Fra Ho Chi Minh City kan du nemt arrangere en privathyret båd eller tage med offentlig transport til markedet Can Tho og tag gerne en overnatning eller to. Du får brug for tid, hvis du vil se hele det enorme marked på floden.
Der er flere flydende markeder i Deltaet, men Cai Rang (kendt som Can Tho) er måske det største og mest autentiske. Tag fra Ho Chi Minh City omkring kl. 5 om morgenen med en lille flodbåd i 30-40 minutter for at nå det store marked ved solopgang. Det er her, markedet for alvor vågner, og det er bedst at opleve, når de handlende går i gang. Nyd lyden – næsten brølet - af meget vokale frugt- og grøntsagshandlere til flydende forsyningsbåde og pho (nudelsuppe) og banh mi (baguette) køkkener. At spise morgenmad midt i et marked, der virker fastlåst i tid og sted, er en oplevelse, du aldrig vil glemme. Ellers er morgenmaden på min regning.

Konkurrencen Er Hård Mellem Gadens Kokke, Så Du Finder Den Bedste Mad Netop Der I Gadeplan.
Slap af i Dalat (også kendt som Da Lat)
De flade landområder i Vietnams sydlige del kan være et varmt og svedigt sted. Når du vil undslippe varmen, så gør som de franske kolonialister engang gjorde og søg mod bakkerne og højdedragenes kølighed.
Du kan nå den tidligere franske bjergby Dalat ved enten at tage en kort indenrigsflyvning eller en busrejse på fem-seks timer nordpå fra Ho Chi Minh City. Dalat er et køligere og frodigt sted, der også kaldes "byen med evigt forår" på grund af det behagelige klima i højderne. Byen byder på gamle franske boulevarder og overdådige palæer fra dengang Vietnam var kendt som Indokina. Disse, blandet med traditionelle markeder og boder, gør Dalat til en samlet pakke og et fantastisk sted at slappe af i et par dage. Nyd livet og byen.
Store fyrretræsskove omgiver Dalat, og smukke blomster og store mængder frisk frugt og grønt kendetegner regionen. Fra dens berømte lækre is med avocado til iskold lemonade og det franskinspirerede køkken er Dalat et fortryllende og afslappet sted. Sørg for at besøge Crazy House (Hang Nga Guesthouse), et fantasifuldt lille hotel og oplevelseshus. Den femetagers høje bygning slog dørene op i 1990 og er i dag kendt som en af verdens mest bizarre byggerier. Man kan overnatte der, men det er også muligt betale entre for at gå rundt og lade sig fascinere af den sælsomme arkitekter med tydelige referencer til spanske Gaudi og Dali.

Dalats Fortid Som Koloniby Fornægter Sig Ikke Med Sit Tydelige Europæiske Udtryk.
Fest gaderne i Hoi An
Når solen går ned, vågner den gamle bydel i Hoi An op og forvandles til et sandt farveshow.
Bydelen er erklæret verdensarv af UNESCO. Farvefesten udspiller sig i de travle, trafikfrie gader, parfumeret af en sødt krydret aroma, og det er virkelig helt anderledes end noget andet sted i landet. Her er naturligvis ikke tale om en fest i klassisk forstand, men det føles sådan, når restauranter, markeder, handlende, cafeer og meget andet flot tænder for omfattende og fascinerende lyspynt.
Engang var den gamle bydel en vigtig handelshavn på krydderiruten, men det har i dag udviklet sig til noget af en kulturel og gourmet smeltedigel. Her blandes de tidligere handelskøkkener samt den arkitektoniske og kunstneriske påvirkning fra fortidens handelsfolk fra nær og fjern. Dette har efterladt en fortryllende arv, og den gamle by er en historisk arkitektonisk perle og en af de bedst bevarede gamle handelshavne i Asien.
Den historie kan du faktisk smage i mødet mellem den klassiske franske baguette og lokale urter og grøntsager med den ikoniske sandwich banh mi. Hoi An bliver ofte kaldt for banh mi-hovedstaden i Vietnam og endda madhovedstaden i Vietnam. Banh mi er en vietnamesisk baguette fyldt med det, du vælger. Pate, urter og grøntsager er de mest populære fyld, og i Hoi An er de endnu mere specielle, da de kun indeholder ingredienser, der findes lokalt.
Mange foodies og kokke har erklæret banh mi som den bedste sandwich i verden. Den nu afdøde rejsende TV-kok Anthony Bourdain var så imponeret over maden her, at han næsten bosatte sig i byen. På Banh Mu Phuon-restauranten (hvor han ofte spiste) kan du endda få en banh mi opkaldt efter ham, så sving forbi og ær mad-pionerens minde over en bid sandwich. Det ville han værdsætte.

Banh Mi Er Muligvis Verdens Bedste Sandwich. Den Klassiske Franske Baguette Møder Vietnamnesiske Grøntsager.
Oplev storheden i Hue
Beliggende på kystlinjen lige under den 17. breddegrad, som historisk adskilte nord og syd i Vietnam, finder man den tidligere hovedstad og kejserby Hue. Under den lange regeringstid af Nguyen-dynastiet (der sluttede i 1945) var Hue et blomstrende centrum, og derfor har byen paladser og arkitektur, der afspejler dens majestætiske fortid.
Fra UNESCOs verdensarvssteder i Hues komplekse monumenter, omkring de gamle bymure og voldgrave, til de tidligere kejseres hjem i Den Forbudte Lilla By. Man er aldrig i tvivl om, at Hue er mærket af historiens vingesus. Hue er derfor det ideelle sted at afslutte eller påbegynde sin rundrejse i det sydlige Vietnam.
Flere spændende rejseartikler

Betragt bedårende Barcelona fra en bakketop
Barcelona er en af Europas mest fascinerende byer på grund af kultur, fodbold, Gaudi og sine hemmeligheder. Kunst, kultur, arkitektur, bjerge og strand. Få byer har som Barcelona en så mangfoldig palet af attraktioner til dens mange besøgende.

Fed ferie i Bologna
Bologna har ry for at være en af Italiens mest interessante byer. De lokale er venlige og åbensindede. Maden er pragtfuld, og byen er fuld af seværdigheder og mulige gøremål.

Hole-in-one i smukke Alicante
Alicante er for golfentusiaster og alle andre der elsker sol og sommerdage